Badevægten er et vigtigt redskab, hvis du eksempelvis har en målsætning om at tabe dig. Den fås både med og uden kropsanalyse, hvor dit BMI, din muskelmasse og andre parametre kan udregnes og vises i det digitale display. Nogen modeller kan også kobles til din smartphone via bluetooth, så du kan gemme resultaterne og føre journal over din udvikling. Man kan sagtens leve uden disse funktioner, men de kan også være nyttige hvis du har en specifik målsætning for din krop.
Top 7 bedste badevægte
De bedste badevægte er ikke altid de dyreste. Det viser flere tests og brugeranmeldelser, hvor billige badevægte vinder over dyrere modeller. Se herunder, hvilke badevægte vi anbefaler.
Bedste all-round badevægt –
Beurer BF 700
Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Den bedste all-round badevægt er Beurer BF 700. Det er en god badevægt for dig, der ønsker lidt flere funktioner, uden at den bliver alt for dyr. Beurer BF 700 blev bedst i test hos Råd & Rön tilbage i 2015, og den er meget populær blandt køberne. Flertallet er enige om at den er nem at bruge, og med bluetooth-forbindelsen kan du gemme målinger i den tilhørende HealthManager-app til smartphones og tablets. Der er også hukommelsesfunktion for op til 8 brugere, og det er smart hvis flere personer i husstanden bruger vægten.
En ting, som flere har haft lidt problemer med, er at tilslutte badevægten til deres smartphones. Det kan godt være lidt bøvlet, og appen er heller ikke noget at råbe hurra for. Man kan på nogle punkter godt fornemme, at badevægten er en smule uddateret, men den er stadig blandt de mest præcise på markedet. Og bruger du en anden app til manuel registrering af din kropsvægt, får du ikke en bedre badevægt end denne.
Bedste billige badevægt –
Beurer GS 10
Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Den bedste billige badevægt er Beurer GS 10. Det er en glimrende badevægt for dig, der bare vil foretage simple målinger af din kropsvægt, og som selv registrerer dem i app eller på papir. Badevægten får ros af brugerne for at være nem at bruge, og derudover er den meget præcis. Den tænder og slukker automatisk, når du stiller dig op på den og foretager en måling, og kræver ingen indstillinger. Som et lille ekstra plus er den også pæn og stilren, så den kan sagtens stå fremme på badeværelset.
En af badevægtens klare fordele kan også være en ulempe: Manglende lys i displayet. Det kan være svært at aflæse tallene, hvis den står på et sted med svag belysning, og den slukker næsten øjeblikkeligt efter man er steget af. Man skal også passe på, man ikke træder ude på kanten, da den så kan finde på at vippe.
Bedste badevægt med brugerprofiler –
Withings Body Cardio V2
Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Den bedste badevægt med brugerprofiler er Withings Body Cardio V2. Den har blandt andet fået en Editors’ Choice-award hos Tech Advisor, og derudover er den topscorer hos Tom’s Guide. Med brugerprofiler og hukommelsesfunktion er det nemt at følge din udvikling, da badevægten husker op til 16 målinger pr. registreret bruger. Den har også et væld af funktioner og tilpasningsmuligheder, så den kan bruges af personer i forskellige fysiske tilstande. Blandt målefunktionerne finder du blandt andet analyse af fedtprocent, knoglemasse, muskelmasse og mere. Du kan også koble badevægten til Withings Health Mate-app, så du kan få et mere detaljeret indblik i dine målinger over tid.
En af ulemperne ved en badevægt at denne type, er prisen. Den er betragteligt dyrere end andre badevægte, og man har sjældent behov for de mange forskellige funktioner. Hvis du går op i din fysik og interesserer dig for kropsanalyser, kan den være et godt køb. Men hvis du allerede registrerer din vægt i en anden app, og ønsker at fortsætte med dette, kan du lige så godt købe en billigere badevægt uden avancerede tilslutningsmuligheder.
Bedste badevægt med kropsanalyse –
Tanita RD953
Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Den bedste badevægt med kropsanalyse er Tanita RD953. Den er identisk med Tanita RD-901, som for nogle år siden blev bedst i test hos Forbrugerrådet Tænk. Testen er ikke længere online, men forgængeren vandt blandt andet på grund af en høj præcision, nøjagtighed og følsomhed. Derfor er vores vurdering, at Tanita RD953 er en tilsvarende god badevægt med kropsanalyse. Med den tilhørende My Tanita App kan du tilmed registrere målingerne på din smartphone, så du kan få et bedre og mere detaljeret indblik i din fysiologiske udvikling. Badevægten kan måle og analysere 10 forskellige ting, heriblandt: Kropsfedt, knoglemasse, muskelmasse og BMI.
Tanita RD953 er altså en glimrende badevægt med et væld af funktioner, men den er også dyr. Derudover undrer det os, at man har valgt at placere skærmen i midten af badevægten. Tallene er også meget høje og sammenpressede, se de kan være svære at aflæse. I det mindste er der lys i displayet, så det er ikke et problem at aflæse tallene i et rum med svag belysning.
Bedste smarte badevægt –
Withings Body+
Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Den bedste smarte badevægt er Withings Body+. Den er blandt andet topscorer hos Mashable, Tom’s Guide og Techradar. Med en smart badevægt kan du oprette forbindelse til din smartphone, og få målingerne vist i den gode tilhørende app. Dine målinger gemmes og bruges til analyser, som efterhånden kan give dig et godt indblik i din udvikling. Som det også er tilfældet med andre Withings badevægte, kan den tilpasses din krops fysiologiske tilstand. Den har også hukommelsesfunktion med plads til 8 forskellige brugere, og den kan både synkronisere via Wi-Fi og bluetooth.
En ting, som irriterer os en lille smule, er at fødderne har dårligt greb på nogle overflader. Den står altså ikke stabilt på glatte gulve, og det kan være et problem. Hvis du ikke har behov for de mange avancerede funktioner, som denne badevægt har at byde på, er den også overflødig. Den kan være lidt bøvlet at komme igang med, men efter du har løbet installationsguiden igennem, fungerer den fint.
Bedste design –
Caso BS1
Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Caso BS1 er en lækker badevægt med et flot design. Den er testvinder hos Politiken, og her fremhæves især det Apple-lignende design. Det er en god og præcis badevægt, som fås til en meget fornuftig pris, og de store, lysende tal er nemme at aflæse. I modsætning til andre badevægte bruger den også helt almindelige AA-batterier, som kan købes alle steder. Andre badevægte bruger små knapcellebatterier, som kan være rasende svære at finde i den rigtige type.
En ulempe ved denne type badevægt er at den sluger mere strøm end andre modeller. Derfor kræver den 4 batterier, som dog alligevel opbruges relativt hurtigt. Den har også tendens til at vippe en smule, hvis man kommer til at træde på kanten af vægten. Det er dog ikke noget stort problem, så længe du træder langsomt op på vægten. Det bør man i øvrigt altid gøre, så man ikke risikerer at støde til vægten og ødelægge glasset.
Bedste mekaniske badevægt –
Beurer MS 50
Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Den bedste mekaniske badevægt er Beurer MS 50. Mange foretrækker mekaniske badevægte, fordi de ikke kræver batterier, men også fordi de viser målingen med det samme. Der er heller ingen elektronik, som kan gå i stykker, så her får du i sandhed en badevægt til resten af livet. Selve indikatoren, der viser din vægt, er desuden stor nok til at den er nem at aflæse.
Selvom en mekanisk badevægt er nem at bruge og viser dig resultatet med det samme, er den også en anelse upræcis. Viseren, som peger på din vægt, kan nemlig ryste en lille smule når du står på badevægten, og derfor kan det være svært at aflæse det præcise resultat. Hvis du er inde i et vægttab, hvor du kun taber et par hundrede gram om ugen, kan det også være svært at læse udviklingen over tid.
Overvejelser før køb
Før du køber ny badevægt, kan du med fordel overveje hvad du har brug for og hvad du kan undvære. Herunder kan du læse mere om de vigtigste egenskaber i badevægte.
- Kropsanalyse
Badevægte med kropsanalyse er nyttige, hvis du gerne vil have et større indblik i din udvikling. Den måler nemlig ikke kun din vægt, men kan også analysere forskellige ting såsom BMI, fedtprocent og muskelmasse. - Hukommelsesfunktion
Mange badevægte har hukommelsesfunktion for et bestemt antal personer, så man nemt kan sammenligne nye og gamle målinger. Det er smart, hvis du gerne vil følge din udvikling over længere tid.
- Brugervenlighed
Badevægten skal være nem at bruge. Hvis den har flere funktioner udover almindelig vejning, skal navigationsknapperne være store og tydeligt. Det er også et plus, hvis der er lys i displayet, så du nemmere kan aflæse målingerne. - App-tilslutning
Med app-tilslutning kan du nemt overføre målingerne til din smartphone, så du kan få detaljerede statistiker over din udvikling. Det kan eksempelvis motivere dig til at holde fast i et vægttab, hvis du kan følge din udvikling over længere tid.
Hvilken badevægt skal du vælge?
Der findes flere typer af badevægte, som har forskellige fordele og ulemper. Det kan være en god idé at kende dem alle, så du ved hvilken der passer bedst til dine behov.
Simpel digital badevægt
Du kan få en simpel digital badevægt til få hundrede kroner, og den er udmærket til de fleste formål. Typisk har den et lille digitalt display, som tænder når du træder op på vægten, og kort efter kan du aflæse din nuværende vægt. Den slukker også automatisk, et par sekunder efter du er trådt ned ad vægten igen.
Ulempen ved denne type badevægt er, at den ikke gemmer vejningerne eller husker dig til næste gang. Hvis du gerne vil følge din udvikling over tid, skal du derfor selv skrive vægten ned.
Mekanisk badevægt
Mekaniske badevægte kræver ingen batterier, og er nemme at bruge. Du træder simpelthen op på vægten, og dernæst kan du aflæse din kropsvægt med det samme.
Generelt anbefales det ikke at købe en mekanisk badevægt, hvis du ønsker præcise målinger. Det kan nemlig være svært at aflæse decimalerne, når du træder op på vægten, og disse kan være vigtige for din motivation hvis du ønsker at ændre på din vægt.
Badevægt med kropsanalyse
Badevægte med kropsanalyse kan blandt andet udregne dit BMI, og derudover kan de blandt andet analysere din fedtprocent, vandprocent, knoglemasse og muskelmasse. Analyserne kan give dig et bedre indblik i din fysiologiske udvikling, og det kan være nyttigt hvis du eksempelvis er begyndt at styrketræne eller dyrke sport.
Ulempen ved badevægte med kropsanalyse er, ifølge Forbrugerrådet Tænk, at de kan være relativt upræcise. Målingerne kan nemlig påvirkes af temperaturen, dit indtag af mad og væske, kroppens vandindhold og dine fødders tilstand (f.eks. våde fødder eller hård hud under fødderne).
Badevægt med bluetooth
Badevægte med bluetooth er glimrende, hvis du følger din udvikling ved hjælp af en app. Så kan du nemlig hente målingerne til din smartphone via bluetooth, så du kan følge med i dine fremskridt over tid.
Selvom det lyder smart, kan nogle badevægte være en smule bøvlede at sætte op. Der findes også flere apps, som lader dig indtaste kropsmålinger manuelt, og det fungerer stort set lige så godt som hvis badevægten var forbundet via bluetooth. Men hvis du vil have at det skal være så nemt som muligt, er badevægte med bluetooth alligevel værd at overveje.
Vores research
For at finde de bedste badevægte på markedet, har vi gennemgået de nyeste tests og brugeranmeldelser. Derudover har vi undersøgt, hvad der kræves af en god badevægt, eksempelvis ved at rådføre os med eksperter på området.
En af de vigtigste egenskaber i en badevægt er naturligvis præcisionen. Hvis ikke man kan opnå præcise målinger, er badevægten ikke meget bevendt. Derfor har fokus ligget på dette, da vi undersøgte markedet. Vi har også kigget på brugervenligheden og byggekvaliteten, samt ekstrafunktioner.
Som led i vores research har følgende tests været relevante:
- Råd & Rön: Test af 12 badevægte (25. november 2015)
- M3 Sverige: Test af 6 badevægte (8. december 2021)
- Politiken: Test af badevægte (4. januar 2016)
- Tom’s Guide: Test af Withings Body Cardio badevægt (10. marts 2022)
- Tech Advisor: Test af Withings Body Cardio badevægt (2. september 2021)
- Techradar: Test af Withings Body+ badevægt (24. februar 2021)
- Mashable: Test af Withings Body+ badevægt (7. april 2022)
- Tom’s Guide: Test af Withings Body+ badevægt (4. januar 2022)