Trampoliner til nedgravning er sjove og sikre at hoppe på. De er også pænere og mere diskrete end trampoliner på ben, som i øvrigt har en højere risiko for at blæse væk. Nedgravningstrampoliner stikker kun et par centimeter op over plænen, og rammen kan fæstnes direkte i jorden. Den eneste ulempe er at der skal graves et hul i haven, men det kan hurtigt klares med et par skovle eller en minigraver.
Find den bedste nedgravningstrampolin her.
Berg Favorit InGround 430
Berg klarer sig generelt godt i test. Det kan du læse mere om i vores trampolin test, hvor vi har fundet de bedste trampoliner på markedet. Her er det især den billige Favorit-serie, der tager kegler. Grunden til dette er blandt andet den robuste ramme, det gode opspring og den generelt gode byggekvalitet.
Berg Favorit InGround 430 er en stor trampolin til nedgravning, hvor selve rammen er placeret over jorden. Den er et glimrende valg til familien med både små og store børn, der gerne vil lokke alle til at bruge tid på udendørs leg. Opspringet er en smule fastere end på den dyrere Champion-serie, og trampolinen er testet med en vægt på op til 600 kg. Den maksimale personvægt er 120 kg., så her kan både børn og voksne være med.
En ting, som er vigtig, når man kigger efter nedgravningstrampolin, er behandlingen af stålrammen. Da den er tæt på fugtig jord, kræves der en god overfladebehandling for at undgå rust. Berg Favorit-trampoliner er bygget af stålrør med en godstykkelse på 2 millimeter, som er galvaniserede på både inder- og ydersiden. Ligeledes er kantbeskyttelsen beklædt med tyk PVC, som er modstandsdygtigt overfor vind og vejr.
Specifikationer
- Anbefales til: Små/store børn og voksne
- Størrelse: 430 cm.
- Kantbeskyttelse: 2 cm. over rammen, 1 cm. over fjedrene
- Ramme: Galvaniseret stål
Berg Ultim Favorit InGround 410
Du kan også få firkantede trampoliner til nedgravning, og Berg Ultim Favorit InGround 410 er et godt valg. Trampolinen har et samlet areal (inkl. kantbeskyttelse) på 410 x 250 centimeter, så her er der plads til at øve masser af sjove tricks. Da det er en InGround-model er rammen placeret over jorden, og der skal graves et hul på mindst 75 centimeter under hoppedugen.
Som det også er tilfældet med andre Favorit-trampoliner fra Berg, er stålrammen galvaniseret både udvendigt og indvendigt. Der medfølger en kantbeskyttelse med en skumpolstring, der er 2 centimeter tyk over rammen og 1 centimeter tyk over fjedrene. Trampolinen er testet med op til 600 kg., men den maksimale brugervægt er 120 kg.
Trampoliner til nedgravning fås både med eller uden sikkerhedsnet, i modsætning til trampoliner på ben. Sikkerhedsstyrelsen oplyser dog, at de fleste trampolinulykker er faldulykker, så sikkerhedsnettet kan være en god investering.
Specifikationer
- Anbefales til: Små/store børn og voksne
- Størrelse: 410 x 250 cm.
- Kantbeskyttelse: 2 cm. over rammen, 1 cm. over fjedrene
- Ramme: Galvaniseret stål
Berg Champion FlatGround 430
Berg Champion FlatGround 430 er nok den bedste trampolin til nedgravning, hvis du gerne vil have den mest diskrete løsning til haven. Her skal rammen også graves ned, så trampolinen er på niveau med græsplænen. Det er således kun den 3 centimeter tykke kantbeskyttelse, der stikker op over jordniveau.
Der skal graves en lille smule dybere end ved InGround-trampoliner, da rammen også skal ned i jorden. På det dybeste sted skal der være mindst 100 centimeter, så det kan måske betale sig at alliere sig med naboen eller et par venner.
Berg Champion FlatGround 430 har en ramme, som består af en rektangulær stålramme på 4 x 12 centimeter. Ifølge Berg øges stabiliteten i forhold til trampoliner med runde stålrør, men det spiller også en rolle at rammen er nedsænket i hullet. Rammen er galvaniseret både indvendigt og udvendigt, således at den er godt beskyttet mod rust. Dette er vigtigt, fordi den hele tiden er i forbindelse med fugtig jordbund.
Kantbeskyttelsen er på Champion-trampolinerne forbedret, så polstringen er 3 centimeter tyk over det hele. Dette er væsentligt bedre end på de billige trampoliner, og derfor er Berg Champion-trampoliner også velegnede til mindre børn.
Specifikationer
- Anbefales til: Små og store børn, samt voksne
- Størrelse: 430 cm.
- Kantbeskyttelse: 3 cm. over ramme og fjedre
- Ramme: 4 x 12 cm. galvaniseret stål
JumpMaster 430 InGround
JumpMaster-trampoliner forhandles af Abilica Online, og de har to modeller til nedgravning: En stor på 430 centimeter, samt en mindre model på 365 centimeter.
Det er en glimrende nedgravningstrampolin til de prisbevidste, der ønsker sig en robust trampolin til en fornuftig pris. Trampolinen er bygget op om en stålramme, der står på græsplænen, og hullet skal således graves under hoppedugen. Dette er standarden for alle InGround-trampoliner, og nedgravningsdybden er den samme som ved de fleste lignende modeller: 75 centimeter.
På trods af den lave pris, har JumpMaster 430 InGround en tyk kantpolstring på 3 centimeter. Det betyder at slag ved faldulykker kan afbødes væsentligt, og det er sværere at få ben/arme i klemme mellem fjedrene.
JumpMaster 430 InGround har en maksimal personvægt på 120 kg., og anbefales til både store og små.
Specifikationer
- Anbefales til: Små og store børn, samt voksne
- Størrelse: 430 cm.
- Kantbeskyttelse: 3 cm. over ramme og fjedre
- Ramme: Galvaniseret stål
Salta Royal Baseground Sports Ø427 cm
Salta er et andet interessant mærke, som er værd at kende. De har flere gode trampoliner til nedgravning, blandt andet denne model. Royal Baseground Sports måler 427 centimeter i diameter, og har en tyk stålramme på 38,1 millimeter. Hele rammen skal nedsænkes i jorden, således at den er på niveau med græsplænen, og dermed får du en pæn og diskret trampolin i haven.
Salta Royal Baseground Sports egner sig til både børn og voksne, men der er ikke noget sikkerhedsnet inkluderet. Det kan dog tilkøbes for en rimelig merpris, der ikke vælter budgettet. Sikkerhedsnettet kan forebygge skader ved faldulykker, da man undgår at falde ud på rammen eller jorden.
Ligesom Berg har Salta også udviklet et system, der sørger for at lufttrykket minimeres under brug. Det giver mindre modstand, så man kan hoppe højere.
Trampolinen er meget populær hos kunderne, og den har mange positive anmeldelser hos netbutikkerne.
Specifikationer
- Anbefales til: Små børn over 3 år, store børn, samt voksne
- Størrelse: 427 cm.
- Kantbeskyttelse: 2,5 cm. over ramme og fjedre
- Ramme: Galvaniseret stål
Salta Premium Ground 305 x 214 cm
Med Salta Premium Ground på 305 x 214 får du en god firkantet trampolin til nedgravning, der er nem og sikker at anvende. Der medfølger nemlig et sikkerhedsnet, og dermed er den velegnet til mindre børn.
Trampolinen skal nedgraves delvist, da rammen placeres på græsplænen. Der skal således kun graves under hoppedugen, og ikke lige så dybt som ved nedsænkede trampoliner.
Kantmåtten dækker hele rammen og fjedrene, og der er indlagt en 2,5 centimeter tyk polstring. Trampolinen er egnet til personer på op til 120 kg., så her kan de fleste være med.
Med sikkerhedsnettet monteret er trampolinen 224,5 centimeter høj.
Specifikationer
- Anbefales til: Små og store børn
- Størrelse: 305 x 214 cm.
- Kantbeskyttelse: 2,5 cm. over ramme og fjedre
- Ramme:
Salta Comfort Edition Ground Ø366 cm
Salta Comfort Edition Ground er en god begyndertrampolin til nedgravning. Den har et sikkerhedsnet, som kan forebygge faldulykker, og det på trods af at prisen er i den lave ende.
Trampolinen er også populær blandt køberne, som generelt er glade for den. Hvis du har små børn, der gerne vil hoppe på trampolin, er den et meget fornuftigt valg. Den fås også i mindre udgaver, helt ned til en diameter på 183 centimeter.
Salta Comfort Edition Ground ligner andre trampoliner i de højere prisklasser, og har da også en kantpolstring med en tykkelse på 2 centimeter.
Salta anbefaler trampolinen til børn på 5 år og opefter.
Specifikationer
- Anbefales til: Børn fra 5 år og opefter
- Størrelse: 366 cm.
- Kantbeskyttelse: 2 cm. over ramme og fjedre
- Ramme: Galvaniseret stål
EXIT Silhouette Ground Ø427 cm
Exit Silhouette Ground er en god trampolin til nedgravning, som fås til en overkommelig pris. Der medfølger et sikkerhedsnet, som er 183 centimeter højt, og som lukkes med en lynlås. Dermed er trampolinen et trin sikrere end nedgravningstrampoliner uden net.
Udover sikkerhedsnettet har trampolinen også en kantpolstring på 2 centimeter, som både dækker fjedrene og stålrammen.
Rammen placeres over jorden, og der skal således kun graves under hoppedugen. Du sparer altså tid og kræfter, da hullet ikke skal graves lige så dybt som på de nedsænkede trampoliner.
Specifikationer
- Anbefales til: Små og store børn
- Størrelse: 427 cm.
- Kantbeskyttelse: 2 cm. over ramme og fjedre
- Ramme: Galvaniseret stål