Mobilt bredbånd er det bedste valg for dig, der ikke ønsker at trække kabler eller vente på teknikerbesøg. Data og trådløst udstyr har betydning for prisen på mobilt bredbånd. Hvis du er i tvivl om du betaler for meget for din internetforbindelse og derfor overvejer mobilt bredbånd, kan du finde hjælp her.
Her er det bedste mobile bredbånd
- Oister – Fra 6 GB data. Mulighed for trådløs router. Ingen binding. Fra 49 kr./md.
Se priser hos udbyder » - CBB Mobil – Fra 7 GB data. Mulighed for trådløs router. Fra 59 kr./md.
Se priser hos udbyder » - Call me – Fra 6 GB data. Fra 59 kr./md.
Se priser hos udbyder » - OK Mobil – Fra 7 GB data. Fra 59 kr./md.
Se priser hos udbyder » - Duka – Fra 20 GB data. Mulighed for EU-data. Router kan lejes. Fra 79 kr./md.
Se priser hos udbyder » - 3 Mobil – Fra 20 GB data. Mulighed for 5G bredbånd med fri data. Fra 100 kr./md.
Se priser hos udbyder » - Telia – Fra 25 GB data. Mulighed for EU-data. Mulighed for 5G bredbånd. Fra 110 kr./md.
Se priser hos udbyder »
Test: Her er det bedste bredbånd
Sådan fandt vi det bedste og billigste mobile bredbånd
I samarbejde med vores søstersite, Telefakta.dk, har vi gennemgået samtlige udbydere af mobilt bredbånd på det danske marked. Hver udbyder er blevet vurderet på følgende parametre:
- Valgmuligheder: Findes der abonnementer til alle behov, og er det muligt at få trådløs router med til abonnementerne?
- Brugervenlighed: Er det nemt at bruge hjemmesiden, og kan man finde svar på spørgsmål undervejs? Er brugeroplevelsen generelt god?
- Kundeservice: Er kundeservice let tilgængelig, eller skal man igennem flere trin for at få kontakt til en medarbejder? Findes der evt. en chatfunktion på hjemmesiden?
- Priser: Er priserne fornuftige? Er der gebyrer i forbindelse med oprettelse/forsendelse af udstyr?
- Vilkår: Er der binding på abonnementerne? Kan man beholde trådløst udstyr ved opsigelse, eller skal det returneres? Er det nemt og hurtigt at skifte/opsige sit abonnement?
Som led i vores undersøgelse har vi også indhentet tal på teleområdet fra Energistyrelsen.
#1 – Oister
- Valgmuligheder: 5/5
- Brugervenlighed: 4/5
- Kundeservice: 3/5
- Priser: 5/5
- Vilkår: 4/5
Hos Oister finder du markedets bedste mobile bredbånd. Priserne er generelt fornuftige, og der er abonnementer til både store og små behov. Det er nemt at finde rundt på siden, men vi skal dog søge lidt før vi kan finde kontakt-mulighederne. Her ser vi, at det kun er muligt at rette henvendelse via et telefonnummer eller en kontaktformular. Det er måske fint nok, men det havde været nemmere hvis Oister havde en chatfunktion.
Da Oister ejes af Hi3G Denmark, benyttes 3’s mobile netværk. Det er muligt at få mobilt bredbånd med trådløs router, men dette er kun muligt med det særlige Wi-Fi abonnement med 2 TB data.
#2 – CBB Mobil
- Valgmuligheder: 5/5
- Brugervenlighed: 5/5
- Kundeservice: 5/5
- Priser: 4/5
- Vilkår: 4/5
Leder du efter mobilt bredbånd med en god portion data og gratis trådløs router, er CBB Mobil det bedste valg. Her får du et abonnement med 1000 GB data og trådløs router, men til gengæld skal du binde dig i 6 måneder. Har du ikke brug for trådløs router, kan du dog slippe for bindingsperioden.
CBB Mobil har flere fornuftige abonnementer, men prisen er en lille smule højere end hos konkurrenterne. Til gengæld er deres kundeservice god, og det er sågar muligt at bestille et opkald samt skrive via Facebook.
#3 – Call me
- Valgmuligheder: 3/5
- Brugervenlighed: 5/5
- Kundeservice: 5/5
- Priser: 4/5
- Vilkår: 4/5
Hos Call me får du billigt mobilt bredbånd, hvis du enten skal bruge et lille eller et stort abonnement. Der er nemlig ikke så mange valgmuligheder herimellem, men det er ikke nødvendigvis en ulempe. Hvad der til gengæld savnes, er muligheden for at få en trådløs router med i abonnementet. Det er ikke muligt hos Call me, medmindre du køber routeren i deres webshop. Men så er prisen til gengæld på almindeligt markedsniveau, så der er ingen besparelse herved.
Call me har en god og tilgængelig kundeservice, der både kan kontaktes skriftligt eller telefonisk. Det er også muligt at chatte med kundeservice på hjemmesiden eller via Facebook.
#4 – OK Mobil
- Valgmuligheder: 4/5
- Brugervenlighed: 4/5
- Kundeservice: 3/5
- Priser: 4/5
- Vilkår: 4/5
OK Mobil har fornuftigt mobilt bredbånd til dig med et lavere forbrug. Der er ingen binding, og du kan nemt skifte op eller ned hvis du får brug for et større eller mindre abonnement. Det er dejligt nemt at finde rundt på hjemmesiden, men svært at finde frem til kontaktmulighederne. Man kan dog kontakte OK Mobil via Facebook, men svartiden kan være relativt lang.
Prismæssigt ligger OK Mobil til den fornuftige side, men de er dyre på 1000 GB-abonnementet. Det er heller ikke muligt at få en trådløs router til sit abonnement, så den må du selv købe andetsteds.
#5 – Duka
- Valgmuligheder: 4/5
- Brugervenlighed: 5/5
- Kundeservice: 5/5
- Priser: 4/5
- Vilkår: 4/5
Duka har fornuftigt mobilt bredbånd, og flere af abonnementerne har sågar EU-data inkluderet. At der er EU-data inkluderet betyder blandt andet, at du kan tage abonnementet med på ferie. Desværre betyder det også, at prisen er en smule højere end hos konkurrenterne.
Har du et stort forbrug, kan du få markedets billigste mobile bredbånd med 1000 GB data. Det er dog ikke muligt at købe en trådløs router hos Duka, men til gengæld kan den lejes. Prisen for leje er dog i den høje ende, så det kan bedste betale sig hvis det er midlertidigt.
Der er god og tilgængelig kundeservice hos Duka, og denne kan også kontaktes via Facebook.
#6 – 3 Mobil
- Valgmuligheder: 3/5
- Brugervenlighed: 4/5
- Kundeservice: 4/5
- Priser: 4/5
- Vilkår: 4/5
3 Mobil har mobilt bredbånd med ubegrænset data, men kun hvis du vælger 5G-bredbånd med tilhørende router. Her får du hurtigt internet, men prisen er høj og du skal enten betale routeren kontant eller via afdragsordning.
Alternativt kan du også få mobilt bredbånd hos 3, men pakkerne inkluderer EU-data og er således en anelse dyrere end hos konkurrenterne. 3 er derfor bedst for dig, der kan få 5G-bredbånd, og som overvejer det i stedet for en kablet forbindelse.
Det er ikke muligt at kontakte kundeservice via Facebook. De kan kun kontaktes telefonisk eller via e-mail.
#7 – Telia
- Valgmuligheder: 4/5
- Brugervenlighed: 4/5
- Kundeservice: 4/5
- Priser: 3/5
- Vilkår: 4/5
Telia har nogle interessante abonnementer for dig, der har et større forbrug, men som ikke ønsker teknikerbesøg eller trækning af kabler. De tilbyder nemlig hurtigt 5G-bredbånd med en høj datagrænse, og den trådløse 5G-router medfølger uden merpris. Du skal dog binde dig i 6 måneder, og routeren skal returneres ved opsigelse.
Derudover har du valget mellem en række abonnementer med begrænset mængde data, som også kan bruges i EU. Priserne er dog relativt høje, men til gengæld er der ingen binding.
Kundeservice kan være svær at få fat på, men til gengæld kan du henvende dig i en af Telias mange butikker.
Hvad er mobilt bredbånd?
Mobilt bredbånd er en trådløs internetforbindelse, som leveres gennem det mobile netværk. Der er næsten fuld dækning i hele landet, hvilket blandt andet kan ses på Tjekditnet.dk. I takt med udviklingen er mobilt bredbånd blevet et interessant alternativ til fastnet bredbånd, da man slipper for teknikerbesøg og trækning af kabler.
Teknologien bag mobilt bredbånd
Mobilt bredbånd blev for alvor populært, da 4G-netværket blev rullet ud i Danmark. Forgængeren, 3G, kunne kun levere begrænset hastighed, som var bedre egnet til brug med mobiltelefonen. Men med 4G-netværket blev det pludselig muligt at levere hastigheder på cirka 70 mbit/s i det meste af landet, og pludselig var det en alvorlig konkurrent til fastnet bredbånd.
Den nyeste teknologi kaldes for 5G, og her kan man opnå hastigheder på hele 1000 mbit eller mere. 5G-antennerne er mindre end tidligere generationer, men dækker også et mindre areal.
Når du opretter abonnement på mobilt bredbånd, fungerer det næsten på samme måde som et mobilabonnement: Du får et SIM-kort, som skal sættes i en trådløs router, og herefter er der adgang til nettet.
Hastighed på mobilt bredbånd
Mobilt bredbånd kan typisk levere hastigheder på mellem 50 og 100 mbit, hvis du er forbundet til et 4G-netværk. Er du forbundet til det nyeste 5G-netværk, kan du opnå hastigheder på mellem 500 og 1000 mbit.
Hastigheden svinger meget, alt efter hvor i landet du befinder dig, samt hvilken trådløs router du benytter. Det er muligt at opnå højere hastigheder, hvis du bruger en kraftigere antenne.
Dækning i Danmark
I Danmark er mobilnetværket landsdækkende. Det betyder, at uanset hvilken adresse du befinder dig på, kan du få mobilt bredbånd. Der er selvfølgelig nogle få undtagelser, såsom meget afsidesliggende huse, hvor det kan være svært at opnå en tålelig hastighed.
Forskellige typer af netværk overlapper hinanden