Et børnevenligt mobilabonnement skal være sikkert at bruge og nemt at tilpasse, så det hurtigt kan ændres i takt med barnets behov. Undgå at betale for meget, når dit barn skal have sit første mobilabonnement – se de bedste abonnementer til prisen her.
Top 10: Mobilabonnementer til børn
- Lebara – fra 20 timer, fra 20 GB data, fra 49 kr./md.
Se abonnementer her - Oister – fra 3 timer, fra 10 GB data, fra 59 kr./md.
Se abonnementer her - Duka – fra 5 timer, fra 5 GB data, fra 59 kr./md.
Se abonnementer her - Greentel – fra 2 timer, fra 2 GB data, fra 48 kr./md.
Se abonnementer her - Alka Mobil – fri tale, fra 1 GB data, fra 39 kr./md.
Se abonnementer her - Call me – fra 7 timer, fra 7 GB data, fra 89 kr./md.
Se abonnementer her - CBB Mobil – fra 7 timer, fra 7 GB data, fra 89 kr./md.
Se abonnementer her - Telmore – fra 1 time, fra 2 GB data, fra 59 kr./md.
Se abonnementer her
#1 – Lebara – billigste mobilabonnement til børn
Lebara har de billigste og bedste mobilabonnementer til børn. Abonnementet betales forud, og løber fra måned til måned, således at der ikke kan komme pludselige overraskelser. Det er nemt at opsige eller skifte til at større eller mindre abonnement, hvis behovet melder sig.
Lidt overraskende har Lebara faktisk en ganske hurtig kundeservice, der kan hjælpe over telefonen eller på e-mail. Det er overraskende, fordi de er landets ubestridt billigste mobilselskab. På hjemmesiden kan du nemt administrere den automatiske betaling af abonnementer, og der kan sættes en månedlig beløbsgrænse som ikke kan overskrides.
#2 – Oister – flere gode mobilabonnementer til børn og teenagere
Med et “OiSTER KiDS”-abonnement kan dit barn få et billigt mobilabonnement med masser af taletid og data. Er resten af husstanden også Oister-kunder, kan I ringe gratis til hinanden. Den inkluderede portion data er tilstrækkelig til de fleste børn, som eksempelvis kører til og fra skole med bussen og hører musik undervejs.
Det er overraskende nemt at tilpasse OiSTER KiDS-abonnementet, så det kan sikres mod utilsigtet misbrug. Eksempelvis er det muligt at sætte en forbrugsgrænse, spærre for indholdstakserede SMS’er og meget andet.
#3 – Duka – godt begynderabonnement til børn
Duka har et glimrende mobilabonnement til børn. Du får en god portion taletid og data i pakken, og den inkluderede data kan bruges i hele EU. Dette er fælles for de fleste af Dukas mobilabonnementer, så du skal ikke bekymre dig for barnets EU-forbrug under rejser.
Hos Duka er der selvfølgelig ingen binding eller gebyrer, og deres kundeservice-afdeling er nem at få fat på hvis du har brug for hjælp. Åbningstiderne er en smule længere end hos konkurrenterne, så de kan eksempelvis også kontaktes i løbet af aftenen.
Funktioner såsom forbrugsgrænser, spærring af indholdstakserede SMS’er og 90-numre kan også aktiveres efter behov.
#4 – Greentel – mest fleksible mobilabonnementer til børn
Hos Greentel får du nok de mest fleksible mobilabonnementer til børn. De kan nemlig opsiges og ændres fra dag til dag, så du aldrig skal betale for mere end du har brug for.
Mobilabonnementerne fås i børnevenlige størrelser, og kan gradvist opgraderes når behovet melder sig. Her behøver du ikke træde et stort skridt op ad prisstigen, hver gang barnets behov ændrer sig en smule, da Greentel har et rigt udvalg af abonnementer.
Det er selvfølgelig også muligt at indstille alle nødvendige sikkerhedsfunktioner, så dit barn kan føle sig tryg på mobiltelefonen.
#5 – Alka Mobil – billigste mobilabonnementer til medlemmer
Alka Mobil tilbyder billige mobilabonnementer til deres egne kunder, samt medlemmer af fagforeninger m.m. For at finde ud af, om du kan få Alka Mobil, kan du tjekke om du er medlem af én eller flere foreninger fra denne liste.
Det særlige ved Alka Mobil er, at priserne er meget lave. Det er nemlig et fordelsabonnement, som kun tilbydes særlige grupper af kunder/medlemmer, og derfor er priserne en smule lavere end hos konkurrenterne.
En ting, vi godt kan lide ved Alka, er at 5G kan tilvælges efter behov. Du behøver altså ikke at betale ekstra for 5G, medmindre du faktisk har brug for det.
#6 – Call me – gode børneabonnementer og rabat på streaming
Call me har et glimrende mobilabonnement til børn, og dertil er det også muligt at få Spotify Premium med rabat. Hvis du har et barn, som lytter rigtig meget til musik, er dette et glimrende valg.
Hos Call me får du et såkalt “Little me”-abonnement, som allerede fra starten er blokeret for forbrug i udlandet, indholdstakserede SMS’er, betalingstjenester og opkald til 90-numre. Du behøver altså ikke foretage dig noget aktivt, for at sikre barnets første mobilabonnement.
En anden ting, som også er værd at nævne, er at Call me har en relativt høj kundetilfredshed på tværs af forskellige anmeldelsesplatforme. De er også nemme at komme i kontakt med via chat, telefon eller e-mail.
#7 – CBB Mobil – høj kundetilfredshed og mange abonnementer
CBB Mobil har branchens mest tilfredse kunder. Det konkluderes i en undersøgelse foretaget af Loyalty Group i 2022. Undersøgelsen opdateres årligt, og CBB Mobil er ofte placeret i toppen af denne.
Det er ikke så mærkeligt, for CBB Mobil er et glimrende mobilselskab med gode mobilabonnementer til børn. De er også nemme at komme i kontakt med, hvad end det foregår via Facebook eller hjemmesiden.
Deres børneabonnement er også ganske fint, og der er selvfølgelig ingen binding eller gebyrer i forbindelse med oprettelse.
#8 – Telmore – børnevenlige mobilabonnementer med/uden streaming
Telmore er måske ikke det billigste selskab på markedet, men de har nogle fornuftige mobilabonnementer til børn. Deres mindste abonnement er tilstrækkeligt til yngre børn, der netop har fået deres første mobiltelefon, og senere kan det eksempelvis opgraderes til et større abonnement med streamingtjenester.
Det forholder sig nemlig sådan, at Telmore har valgt at fokusere på mobilabonnementer med masser af underholdning. Derfor kan du i skrivende stund vælge mellem 8 forskellige streamingtjenester, men de er dog sammensat på bestemte måder i forskellige abonnementer. Det billigste abonnement inkluderer Telmore Musik, der har nogenlunde samme antal musiknumre som andre musiktjenester.
Sikker mobiltelefoni for børn
Det er vigtigt, at du følger med i dit barns brug af mobiltelefonen, og sikrer abonnementet på bedste vis. Mobiltelefonen er en personlig ejendel, som kan indeholde forskellige personoplysninger, og derfor skal den bruges korrekt og hensigtsmæssigt.
Her er nogle gode råd til, hvordan dit barn for en god og tryg start med mobiltelefonen:
- Hemmeligt nummer. Det kaldes også “udeladt nummer”, og betyder at dit barns telefonnummer skjules/fjernes fra telefonbøger og online registre. Vær opmærksom på, at hvis dit barns telefonnummer først er registreret i online registre, kan der gå et par uger før det bliver fjernet igen. Hvis du ikke vælger hemmeligt/udeladt nummer hos teleselskabet, kan der fremsøges adresseoplysninger ved at indtaste barnets telefonnummer på 118.dk, Krak.dk m.fl.
- Luk telefonsvarer. Det kan koste dyrt, hvis dit barn kommer til at ringe op til en telefon, som har lagt besked på telefonsvareren. Det kan eksempelvis ske, hvis barnets nummer ringes op af et udenlandsk nummer. Derfor er det en god idé at lukke/deaktivere telefonsvareren.
- Blokering af 90-numre. 90-numre takseres normalt med en meget højere minutpris end almindelige numre. Tjek eksempelvis denne liste over service- og 90-numre hos Telenor. Vi anbefaler derfor, at der blokeres for 90-numre på barnets mobilabonnement.
- Skjult nummer ved udgående opkald. Når barnet ringer til andre, kan nummeret automatisk ses på modtagerens telefon. Det er ikke altid ønskeligt, og derfor bør barnets nummer indstilles til at være skjult når der ringes ud. Det kan eksempelvis gøres ved at aktivere/tilvælge “Hemmeligt nummer” hos teleselskabet.
- Spærring af indholdstakseret SMS. Ligesom 90-numre koster en ekstra høj minutpris, kan inholdstakserede SMS’er også være en dyr fornøjelse. Det er eksempelvis muligt at donere penge, deltage i konkurrencer eller købe ydelser via SMS eller MMS, så derfor bør der spærres for indholdstakserede SMS og MMS.
- Spærring af ekstra datakøb. Mange teleselskaber tilbyder køb af ekstra data via SMS. Det anbefales at spærre for ekstra datakøb, enten ved at sætte et forbrugsloft eller ved at deaktivere tilbud herom hos teleselskabet. Bemærk, at det ikke er alle teleselskaber der overhovedet tilbyder ekstra data. Undersøg derfor hvordan dit teleselskab agerer, hvis dit barn eksempelvis løber før for data midt på måneden.
- Spærring af udlandstelefoni. Børn kan komme til at ringe udenlandske numre op ved et uheld, og det kan blive meget dyrt. Vi anbefaler derfor, at der spærres helt for udlandstelefoni på børnenes mobilabonnementer.
- Blokering af ukendte numre. De fleste mobiltelefoner gør det muligt at slukke eller blokere for opkald fra ukendte telefonnumre. Enten via en app eller telefonens indbyggede indstillinger. På den måde kan dit barn undgå at modtage opkald fra fremmede/ukendte personer.
- Tal med dit barn om deling af personlige oplysninger. Det er vigtigt at børn lærer, at de ikke må dele personlige oplysninger med fremmede via mobiltelefonen – eksempelvis barnets fulde navn, adresse, fødselsdato og lignende. De skal også lære at respektere andres privatliv, bl.a. ved at undgå at tage billeder af andre og dele dem via nettet/sociale medier.
- Få vejledning om børns mobilvaner på nettet. På Red Barnets SletDet-hjemmeside finder du en masse gode råd om børns mobilvaner og digitale krænkelser. Her bliver du altså klædt på til at kunne hjælpe og vejlede dine børn, så de kan færdes trygt på nettet og sociale medier.