Kender du forskellen på klatreplanter og slyngplanter? Begge er i stand til at vokse op ad forskellige emner, men slyngplanter skal bruge lidt hjælp. Bliv klogere på forskellene her.
Klatreplanter – vokser ved hjælp af hæfterødder
Klatreplanter er i stand til at vokse direkte op af mure og træværker, på grund af deres hæfterødder. De vokser altså på selve muren eller træet, og kan med tiden vokse sig meget store.
De fleste klatreplanter kan både vokse lodret eller vandret, da de skyder forskellige rødder til siden og opad. Rødder, som skydes til siden, hjælper planterne med at brede sig over et større areal, mens de lodrette hæfterødder hjælper planten med at klatre op af hvadend de får fat i.
I naturen vokser klatreplanter typisk op af træer, og i nogle tilfælde kan de dække et helt træ.
Selvom klatreplanter ikke kræver nogen særlig form for opbinding, er det en god idé at hjælpe dem lidt på vej. Hæfterødderne kan med fordel bindes op imod hegnet, muren eller rækværket, indtil de har fået fat af sig selv.
Eksempler på klatreplanter er blandt andet:
- Efeu
- Klatrehortensia
- Vildvin
Se også: Hurtigt voksende klatreplanter og slyngplanter
Slyngplanter – vokser ved hjælp af slyngtråde
Slyngplanter danner ikke hæfterødder, men slynger sig i stedet rundt om forskellige emner. Det kan være et hegn eller pergola, som planterne så klamrer sig til. Man ser ofte, at slyngplanterne snor sig ind mellem hegn og træværk, for på den måde at stabilisere sig og vokse videre opad.
Ligesom det er tilfældet med klatreplanter, vil slyngplanterne automatisk søge op imod lyset. De skal have noget støtte i starten, eksempelvis i form af opbinding. Slyngplanterne skal også gerne have et espalier eller hegn med både lodrette og vandrette støttepunkter, da de ikke er i stand til kun at vokse lodret.
Herunder er et par eksempler på gode slyngplanter:
- Klematis
- Femfingret akebia
- Blåregn
- Humle
- Kaprifolie