Der er mange gode grunde til at vælge en stor trampolin, men vigtigst af alt er størrelsen på hoppedugen. Et større areal betyder mere plads at udfolde sig på, så trampolinen forbliver sjov i mange år frem.
Vi guider dig til de bedste store trampoliner på markedet. Se de bedste modeller herunder.
Berg Grand Champion 520 – stor oval trampolin
Berg trampoliner klarer sig godt i test, og får positive anmeldelser af køberne. Det er et særdeles kendt mærke i Danmark, og det betyder ligeledes at reservedele er tilgængelige på nettet. Det er en fordel, da du slipper for at smide hele trampolinen ud, hvis en enkelt del går i stykker. Andre trampolinproducenter har også et godt reservedelsprogram, eksempelvis Salta, men Berg udmærker sig også ved at producere trampoliner af en særligt høj kvalitet.
Hvis du vil have en stor trampolin, er Berg Grand Champion 520 et glimrende valg. Det er en oval trampolin, som måler 520 x 345 centimeter, og det giver en bedre udnyttelse af det samlede hoppeareal.
Da trampolinen er i Champion-serien, er både ramme og kantbeskyttelse forstærket. Rammen består af kraftige, galvaniserede stålrør, som sikrer høj stabilitet, og kantbeskyttelsen har en 3 centimeter tyk skumkerne.
Berg Grand Champion 520 fås i grøn, som er vist på billedet, samt en grå eller sort version. Et robust sikkerhedsnet medfølger, men stige skal købes separat.
Specifikationer
- Anbefales til: Små og større børn samt voksne
- Størrelse: 520 x 345 cm.
- Kantbeskyttelse: 3 cm. over fjedre og ramme
- Ramme: Galvaniserede og pulverlakerede stålrør
Berg Champion FlatGround 430 – stor trampolin til nedgravning
Hvis du gerne vil have en stor trampolin, som er nedsænket i jorden, er Berg Champion FlatGround 430 det bedste valg. I FlatGround-serien finder du trampoliner, hvor hele rammen er gravet ned i jorden, og det er således kun kantbeskyttelsen der ligger over jordniveau. Det giver et mere diskret udtryk, og trampolinen går bedre i ét med resten af haven. Af samme grund behøver du ikke et sikkerhedsnet omkring trampolinen, da risikoen falder betragteligt når trampolinen ikke står på høje ben. Du kan dog vælge at tilkøbe et sikkerhedsnet, hvis du måtte ønske dette.
Berg Champion FlatGround 430 har, som navnet antyder, en diameter på 430 centimeter. Den har en kraftig firkantet stålramme på 120 x 40 millimeter, som er galvaniseret og pulverlakeret for bedst mulige holdbarhed. På rammen er monteret TwinSpring-fjedre, som giver en bedre udnyttelse af hoppearealet, samt et blødere opspring. Det er altså muligt for både små og store børn at hoppe i længere tid, uden at det bliver for udmattende.
Der er god kantbeskyttelse hele vejen rundt, som består af en skumkerne på 3 centimeter samt et slidstærkt PVC-overtræk.
Specifikationer
- Anbefales til: Små og større børn samt voksne
- Størrelse: 430 cm.
- Kantbeskyttelse: 3 cm. over fjedre og ramme
- Ramme: Galvaniseret og pulverlakeret stålprofil på 120 x 40 mm.
Berg Favorit InGround 430 – stor trampolin til fornuftig pris
Berg Favorit InGround 430 er en fornuftig, stor trampolin til prisbevidste forbrugere. Favorit-serien klarer sig generelt godt i test, og adskiller sig fra den dyrere Champion-serie ved at have et mere fast opspring. Den er således bedst egnet til større børn og voksne, der har mest glæde af dette.
Den store trampolin i Favorit-serien, som vises på billedet, hører til InGround-serien. I modsætning til FlatGround-serien skal denne model ikke nedsænket i jorden, men placeres over et hul. Du skal altså ikke grave helt så dybt, da der ikke skal være plads til rammen nede i hullet.
Kantbeskyttelsen har en tykkelse på 1 centimeter over fjedrene, samt 2 centimeter over rammen. Da der medfølger et sikkerhedsnet til den viste model, kan faldulykker forebygges med stor effektivitet. Hvis man skulle være så uheldig at falde ud mod siden, bliver man grebet af sikkerhedsnettet og lander på kanten af hoppedugen eller fjedrene.
Du kan få Berg Favorit InGround 430 i både grøn, grå eller sort. InGround-modellen fås også uden sikkerhedsnet.
Specifikationer
- Anbefales til: Større børn og voksne
- Størrelse: 430 cm.
- Kantbeskyttelse: 1 cm. over fjedre og 2 cm. over rammen
- Ramme: Galvaniseret stål
EXIT PeakPro 519x305cm
EXIT PeakPro er en stor firkantet trampolin, der måler hele 519 x 305 centimeter. Den står på en robust ramme med kraftige ben, der giver god stabilitet – selv når der hoppes højt. Producenten anbefaler den især til børn på 8 år og derover, hvilket blandt andet skyldes den solide konstruktion og fjedrenes design. Den har nemlig et mere fast opspring, som passer bedst til de lidt større børn og voksne.
I modsætning til andre trampoliner får du her en gratis stige med i pakken, så du ikke skal ud og bruge flere penge. Et godt sikkerhedsnet er også inkluderet, så faldulykker kan minimeres. Sikkerhedsstyrelsen beretter, at de fleste ulykker er faldulykker, og derfor tjener sikkerhedsnettet et vigtigt formål.
Selvom EXIT PeakPro er en stor trampolin, skal du kun forvente at bruge 180 minutter på monteringen af både trampolin og net. Rammen er nem at samle ved hjælp af brugsanvisningen, og elementerne falder nemt i position.
Kantbeskyttelsen på denne trampolin er 3 centimeter tyk, og beklædt med et kraftigt PVC-overtræk.
Specifikationer
- Anbefales til: Større børn (over 8 år) og voksne
- Størrelse: 519 x 305 cm.
- Kantbeskyttelse: 3 cm. over fjedre og ramme
- Ramme: Galvaniseret og pulverlakeret stål
EXIT Allure Classic Ø427cm
EXIT Allure Classic er en stor og billig trampolin, der har en diameter på hele 427 centimeter. Du får altså et stort hoppeareal til en fornuftig pris, og så er den tilmed nedgravet. Du slipper altså for en stor trampolin, der fylder i haven, og som risikerer at genere naboerne.
Trampoliner af mærket EXIT er i en fornuftig kvalitet, og produceres af hollandske EXIT Toys. De har, ligesom Berg og Salta, et omfattende reservedelskatalog, så du kan udskifte næsten alle dele af trampolinen. Det er smart, da trampoliner er udsat for en del slitage i deres levetid.
EXIT Allure Classic har en ramme, der står over jordniveau, og derfor skal der kun graves under hoppedugen. Du skal derfor ikke grave lige så dybt som ved trampoliner, hvor rammen også skal nedsænkes i jorden.
Kantbeskyttelsen er 2 centimeter tyk, og der medfølger et robust sikkerhedsnet som er 180 centimeter højt. EXIT anbefaler Allure Classic-trampolinen til børn fra 3 år og opefter.
Specifikationer
- Anbefales til: Små og større børn (over 3 år), samt voksne
- Størrelse: 427 cm.
- Kantbeskyttelse: 2 cm. over fjedre og ramme
- Ramme: Galvaniseret stål
JumpMaster 430
Den store JumpMaster 430-trampolin har, som navnet antyder, en diameter på hele 430 centimeter. Den er således blandt de største runde trampoliner på markedet, og her kan børn og barnlige sjæle have timevis af sjov.
JumpMaster-trampolinerne er udviklet og sælges af Abilica, og derfor er prisen også i den lave ende. Den klarer sig fint i test, og anbefales blandt andet som bedste budgetvalg af bäst-i-test.se.
Den store trampolin har en god kantbeskyttelse med 3 centimeter skum, der beskytter mod faldulykker. Der medfølger også et sikkerhedsnet, som giver yderligere beskyttelse ved fald. Åbningen er af den smarte overlappende type, så man ikke skal huske at lukke lynlåsen efter sig – noget, som børn har for vane at glemme.
Der medfølger også en stige, og JumpMaster 430 kan ligeledes fås i en grå model.
Specifikationer
- Anbefales til: Små og større børn samt voksne
- Størrelse: 430 cm.
- Kantbeskyttelse: 3 cm. over ramme og fjedre
- Ramme: Galvaniseret stål
Salta Premium Ground Ø427cm
Salta Premium Ground er en god og billig trampolin, der fås i en stor størrelse på 427 centimeter. Den er yderst populær hos køberne, og modelserien høster mange positive anmeldelser på tværs af forskellige netbutikker.
Den viste model skal nedgraves, men rammen står over jordens overflade. Det betyder, at du kan nøjes med at grave hullet under hoppedugen, og dermed skal det ikke være så dybt som hvis hele trampolinen skulle nedsænkes i et hul.
Kantbeskyttelsen er polstret med skum i 2,5 centimeters tykkelse, og den er beklædt med et slidstærkt PVC-overtræk.
Der medfølger et robust sikkerhedsnet, og Salta anbefaler en minimumsalder på 5 år til denne store trampolin.
Specifikationer
- Anbefales til: Små og større børn (over 5 år), samt voksne
- Størrelse: 427 cm.
- Kantbeskyttelse: 2,5 centimeter over ramme og fjedre
- Ramme: Galvaniseret stål
Salta First Class Ø427cm
Den store Salta First Class-trampolin har en diameter på 427 centimeter, og leveres med både sikkerhedsnet og stige. Det er altså en glimrende trampolin til dig, der gerne vil have en samlet pakke, som ikke kræver tilkøb.
Trampolinen har et højt niveau af sikkerhed, som vi kender den fra Salta, og derudover er den populær blandt køberne. Trampolinen har en kantbeskyttelse med et 3 centimeter tykt lag skum, og det medfølgende sikkerhedsnet har en forskudt åbning, som holder sig lukket pr. automatik. Du skubber blot nettet ud til siderne, når du skal ind eller ud, og på den måde er det altid lukket. Det er smart, for så risikerer man ikke nogen glemmer at lukke efter sig.
Salta First Class har en maksimal anbefalet personvægt på 180 kilo, og anbefales til børn på mindst 5 år.
Specifikationer
- Anbefales til: Små og større børn (over 5 år), samt voksne
- Størrelse: 427 cm.
- Kantbeskyttelse: 3 cm. over ramme og fjedre
- Ramme: Galvaniseret og pulverlakeret stål