Der findes hundredvis af vaskemaskiner, så hvad skal man egentlig kigge efter? Først og fremmest skal du vælge en maskine med den rette kapacitet. Vaskemaskiner er nemlig mest effektive, når de fyldes helt op. Derudover skal du kigge på vand- og energiforbruget, men også vaskeprogrammerne. Vi hjælper dig med at finde de bedste vaskemaskiner netop nu.
Top 7 bedste vaskemaskiner i test
Hvilke vaskemaskiner klarer sig bedst i test, og hvad siger køberne? Vi har gennemgået de nyeste testresultater, undersøgt brugeranmeldelser og rådført os med områdeeksperter, for at finde de bedste vaskemaskiner netop nu. Herunder er vores anbefalinger.
Bedste all-round vaskemaskine –
Miele WSA023 WCS

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Meget god vaskeevne.
- Energiklasse B – bruger kun 51 kWh pr. 100 vaske.
- Nem at anvende med letforståeligt betjeningspanel.
- Lavt støjniveau.
- God centrifugeringsevne, så tøjets restfugtighed er meget lavt.
Ulemper
- Ingen tromlebelysning.
- Ikke muligt at forkorte vaskeprogrammerne.
- Kun ét hurtigprogram med begrænsede valgmuligheder.
Miele WSA023 WCS er en glimrende vaskemaskine, der opfylder de flestes behov og har et meget lavt strømforbrug. Med en vaskekapacitet på 7 kilo er der tilstrækkelig plads til den lille eller mellemstore husstand, som tæller 3-4 personer. Som det er tilfældet med de fleste Miele-vaskemaskiner, er både vaske- og centrifugeringsevne i top. Det er ikke uden grund, at Mieles vaskemaskiner generelt klarer sig godt i test, og samtidig er populære blandt brugerne.
Der er rigeligt med programmer og valgmuligheder til de fleste, men vi savner muligheden for at afkorte vaskeprogrammerne. Det er kun muligt at vælge et enkelt “Express 20”-vaskeprogram, men dette har begrænsede indstillingsmuligheder. Der er heller intet lys inde i tromlen, hvilket kan være en ulempe i et svagt oplyst rum.
Hvis du er ude efter en god, pålidelig vaskemaskine med et lavt energiforbrug, er Miele WSA023 WCS et fremragende valg.
Specifikationer
- Energiklasse: B
- Vaskekapacitet: 7 kg.
- Centrifugering: 1400 omdr./min.
- Sæbedosering: Manuel
- Motortype: Kulfri
Bedste vaskemaskine med automatisk sæbedosering –
Miele WEG 675 WCS TDos

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- God vaskeevne ved alle temperaturer.
- Smart automatisk sæbedoseringssystem.
- De fleste programmer kan forkortes.
- Støjsvag vaskemaskine.
- Smart dampfunktion reducerer krøller i vasketøjet.
Ulemper
- En smule dyr.
- Lidt skuffende app-styring.
- Savner skylleprogram.
Miele WED 675 WGS TDos blev bedst i test hos Forbrugerrådet Tænk, da de i 2021 testede vaskemaskiner. Den får samtidig vældigt mange positive anmeldelser blandt køberne, og er det bedste bud på en vaskemaskine med automatisk sæbedosering.
Den automatiske sæbedosering kan bruges som det passer dig, og der er to beholdere til din rådighed. Du vælger selv om de skal bruges til én slags vaskemiddel og skyllemiddel, eller to slags vaskemiddel.
Vaskemaskinen er i den bedste energiklasse, og bruger kun meget lidt energi til hver vask. Har du en ældre vaskemaskine, vil dit energiforbrug således blive mærkbart reduceret. Den eneste lille ulempe er prisen, og app-styringen har plads til forbedringer. Vi savner også et ekstra skylleprogram, men her kan “Express 20”-programmet bruges i stedet.
Alt i alt en fremragende vaskemaskine, som kapacitetsmæssigt passer til de fleste husholdninger.
Specifikationer
- Energiklasse: A
- Vaskekapacitet: 9 kg.
- Centrifugering: 1400 omdr./min.
- Sæbedosering: Automatisk
- Motortype: Kulfri
Bedste vaskemaskine til den store familie –
Siemens iQ700 WM6HXK0LDN

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Meget høj kapacitet – kan vaske op til 10 kg. ad gangen.
- Høj centrifugeringsevne ved 1600 omdrejninger i minuttet.
- Næsten alle programmer kan forkortes med varioSpeed-funktionen.
- Automatisk sæbedoseringssystem.
- God LED-belysning i tromlen.
Ulemper
- Lidt dyrere end andre maskiner med samme kapacitet.
- Home Connect-appen er lidt bøvlet og overflødig for de fleste.
Siemens iQ700 WM6HXK0LDN er bedst i test hos Forbrugerrådet Tænk. Det er en fremragende vaskemaskine med en høj kapacitet på 10 kilo, som derfor passer perfekt til den store børnefamilie.
Vaskemaskinen har en række nyttige funktioner, som er fordelagtige i den travle husholdning. Eksempelvis kan du med et tryk på varioSpeed-knappen forkorte de fleste vaskeprogrammer, således at du kan vaske større mængder tøj på kortere tid. Det automatiske sæbedoseringssystem, i-Dos, fungerer også godt. Man hælder det foretrukne vaskemiddel i de integrerede beholdere og indstiller vandets hårdhed, hvorefter maskinen automatisk doserer den rette mængde vaskemiddel til hver vask.
Desværre har de mange smarte funktioner også indflydelse på prisen, som er i den høje ende. Er du fast besluttet på at få en højtydende vaskemaskine, som kan vaske store mængder tøj, er iQ700 WM6HXK0LDN imidlertid det rette valg.
Specifikationer
- Energiklasse: C
- Vaskekapacitet: 10 kg.
- Centrifugering: 1600 omdr./min.
- Sæbedosering: Automatisk
- Motortype: Kulfri
Bedste billige vaskemaskine –
Bosch WAU28TE9SN

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Smart display med angivelse af resttid og programvalg.
- Mange gode vaskeprogrammer.
- Nem at anvende.
- God plads i tromlen (9 kg.)
- Forholdsvist støjsvag.
Ulemper
- Ikke muligt at vælge ekstra skyl.
- Langsomme standardprogrammer – de kan dog forkortes med SpeedPerfect-funktionen.
Bosch WAU28TE9SN er en yderst populær vaskemaskine, og man forstår hvorfor: Den er billig, rummelig og nem at anvende. Den vasker tilmed godt, og der er plads til 9 kilo vasketøj i den store tromle. Der er flere hurtigprogrammer i maskinen, og næsten alle programmer kan forkortes ved tryk på SpeedPerfect-knappen.
Desværre er det ikke muligt at vælge ekstra skylning automatisk, men maskinen har til gengæld et særligt skylleprogram, som kan vælges efter behov. Vaskemaskinen er støjsvag under vask og centrifugering, så den forstyrrer kun minimalt når den kører.
Personligt kan vi også godt lide alarm-tonen, da den er tilpas insisterende til at man ikke glemmer at tømme maskinen. Det er godt for vasketøjet, at det kommer ud og tørre hurtigt efter endt vask.
Bosch WAU28TE9SN er et godt valg for dig, der ønsker en god og billig vaskemaskine. Den har ingen app-styring eller lignende smarte funktioner, men man kan sagtens leve uden.
Specifikationer
- Energiklasse: C
- Vaskekapacitet: 9 kg.
- Centrifugering: 1400 omdr./min.
- Sæbedosering: Manuel
- Motortype: Kulfri
Bedste smalle vaskemaskine –
Electrolux EW2F3047R5

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- God vaskeevne og mange nyttige funktioner.
- Plads til 7 kg. tøj på trods af den beskedne størrelse.
- Smart med ekstra skyllefunktion.
- Dybde på kun 54 cm. gør det muligt at placere maskinen i køkkenet.
Ulemper
- Standardprogrammer er en smule langsomme – 3 timer og 20 minutter for Eco-programmet.
- Vaskeprogrammer kan ikke forkortes.
Electrolux EW2F3047R5 er en effektiv smal vaskemaskine, der passer til mindre rum. Der er stadig plads til at vaske op til 7 kilo tøj ad gangen, men den kan eksempelvis skjules bag en skabslåge i køkkenet. Af den grund kan den med fordel bruges i en lejlighed, hvor der ikke er et bryggers med installationer til vand og afløb.
Der er mange gode funktioner i maskinen, eksempelvis timerfunktion og display. Så kan du altid udskyde starttidspunktet og eksempelvis vaske, når strømmen er billigst, og displayet giver dig altid konkret information om igangværende vask.
Selvom maskinen har mange gode programmer, savner vi muligheden for at forkorte dem. Der er et par hurtigprogrammer, som vasker tøjet på mellem 14 og 30 minutter, men det er eksempelvis ikke muligt at forkorte bomuldprogrammet, som mange ellers bruger til vask af sengelinned, håndklæder, m.m. Kan du undvære dette, får du til gengæld en god vaskemaskine, som også er energivenlig.
Specifikationer
- Energiklasse: C
- Vaskekapacitet: 7 kg.
- Centrifugering: 1400 omdr./min.
- Sæbedosering: Manuel
- Motortype: Kulfri
Bedste topbetjente vaskemaskine –
AEG 6000 ProSense L6TSE621G2

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- God og effektiv vask af alle typer tøj.
- Mange brugbare programmer og tillægsfunktioner.
- Smart TimeSave-funktion, der kan forkorte de fleste vaskeprogrammer.
- Nem at anvende.
- Støjsvag.
Ulemper
- Lidt dyr ift. egenskaberne.
- Nogle programmer efterlader tøjet lidt for vådt efter centrifugering.
Topbetjente vaskemaskiner klarer sig middelgodt i test, og er altså ikke helt på niveau med frontbetjente modeller. Alligevel har de nogle fordele, som gør dem værd at overveje: Der er god arbejdshøjde, og de kræver mindre plads.
AEG L6TSE621G2 er et godt bud på en topbetjent vaskemaskine, hvis du vil have god vaske- og centrifugeringsevne. Den får mange positive anmeldelser på nettet, og brugerne er generelt meget tilfredse.
Maskinen har alle de gængse funktioner, som man måtte ønske sig, og lidt til. Eksempelvis er det muligt at tilvælge ekstra skylning, og TimeSave-funktionen kan forkorte standardprogrammerne. Det er altså en god topbetjent vaskemaskine, som passer perfekt til den mindre bolig.
Specifikationer
- Energiklasse: D
- Vaskekapacitet: 6 kg.
- Centrifugering: 1200 omdr./min.
- Sæbedosering: Manuel
- Motortype: Kulfri
Bedste vaske-tørremaskine –
Bosch WNA144L9SN

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Kombineret vaskemaskine og tørretumbler med god plads (9 kg. under vask og 6 kg. under tørring).
- Smart med ekstra skyl som tilvalgsmulighed.
- De fleste programmer kan forkortes ved tryk på en knap.
- God vaskeevne.
- Meget støjsvag.
Ulemper
- Højt energiforbrug under tørring.
- Lidt langsom til at tørre tøj.
Bosch WNA144L9SN er bedst i test hos Forbrugerrådet Tænk. Det er en glimrende vaskemaskine, som også kan tørre tøjet. Der er plads til 9 kilo tøj under vask eller 6 kilo tøj under tørring. Det er normalt, at kombinerede vaske-tørremaskiner har forskellige kapaciteter, alt efter om du vil vaske eller tørre tøjet.
Noget, som flere købere fremhæver i deres egne tests af maskinen, er at den er meget støjsvag. Det er en fordel, hvis den skal stå i en mindre bolig, eller hvis den skal placeres i et etagebyggeri. Den har også flere fornuftige vaskeprogrammer, og det er muligt at forkorte vasketiden på næsten dem alle. Tryk bare på en enkelt knap, og kortere vasketid beregnes i displayet.
En ulempe ved vaske-tørremaskiner er at de bruger relativt meget strøm under tørring, fordi tromlen er lille. Når der er mindre luft omkring tøjet, tager tørringen længere tid. Det kan mærkes på energiforbruget. Derfor er vaske-tørremaskiner bedst egnede til husholdninger, hvor man kun sjældent har brug for at tørre tøjet i maskine. Funktionen er rar at have, og maskinen er til gengæld dejligt pladsbesparende.
Specifikationer
- Energiklasse: E
- Vaskekapacitet: 9 kg.
- Tørrekapacitet: 6 kg.
- Centrifugering: 1400 omdr./min.
- Sæbedosering: Manuel
- Motortype: Kulfri
Før du køber
Det er vigtigt, at du ved hvad du skal kigge efter, før du køber din nye vaskemaskine. Se herunder, hvad du skal være opmærksom på, før du vælger.
- Kapacitet
En vaskemaskine er billigst i drift, når den fyldes helt op. Vælg derfor en maskine, der passer til dit vaskebehov. Normalt er 7-8 kg. nok, men 9-10 kg. er bedst til den store familie. - Vaskeprogrammer
Har du særlige vaskebehov? Eksempelvis masser af sportstøj? Tjek at vaskemaskinen har specielle programmer, der dækker dit vaskebehov. - Tillægsfunktioner
Nogle vaskemaskiner har ekstra skyllefunktion, forkortelse af tidsforbrug og forvask. Det er nyttige funktioner til familien, hvis vaskebehov varierer fra dag til dag.
- Energimærkning
Energimærkningen har betydning for din økonomi. Vælg derfor en vaskemaskine med en god energimærkning, da den ellers kan være dyr i drift. - Centrifugering
1200 omdrejninger i minuttet er tilstrækkeligt, da tøjet ellers kan blive vredet ud af form. Hvis du ofte vasker sengelinned, håndklæder og lign., kan du overveje en maskine med højere antal omdrejninger. - Automatisk sæbedosering
Hvis du gerne vil sikre korrekt sæbedosering ved hver vask, er det værd at overveje automatisk sæbedosering.
Hvilken vaskemaskine er bedst?
Der findes ikke et enkelt svar, der passer til alle. Vaskemaskiner fås i forskellige størrelser, og med vidt forskellige egenskaber. Det er altså en god idé at overveje, hvilken vaskemaskine der er bedst for dig.
Se herunder, hvad du bør være særligt opmærksom på , når du skal vælge din nye vaskemaskine:
Vaskemaskinens størrelse skal passe til vaskebehovet
Det lyder godt med en stor vaskemaskine, der kan vaske 10 kilo tøj ad gangen. Men har du brug for det? Vaskemaskiner er mest økonomiske i drift, når de fyldes helt op. Til den store børnefamilie er en vaskemaskine til 10 kilo et godt valg, men til en lille husholdning er 6-7 kilo oftest rigeligt.
Automatisk sæbedosering
Automatisk sæbedosering fungerer godt, men er ikke helt så udbredt endnu. Det smarte ved denne funktion er, at maskinen automatisk sørger for at sæbe doseres i korrekte mængder. Det optimerer ikke bare vasketiden, men også forbruget af el og vand.
Ekstra skyl og hurtigprogrammer
Det kan være smart med ekstra skyllefunktion og hurtigprogrammer, så du kan tilpasse vaskeprogrammet efter behov.
Skyllefunktionen er nyttig, hvis du gerne vil give tøjet et ekstra skyl, eksempelvis for at sikre at al sæbe er skyllet ud af tøjet. Hurtigprogrammerne kan være nyttige på travle dage, hvor du ikke har tid til at køre et komplet vaskeprogram på 3-4 timer.
Display
Hvis din vaskemaskine ikke har et display, kan du ikke se hvornår vasken er slut. Det kan være irriterende, hvis du står og venter på at maskinen bliver færdig, så husk at tage dette med i overvejelserne. Idag er der heldigvis display på de fleste vaskemaskiner.
Topbetjent eller frontbetjent vaskemaskine?
Topbetjente vaskemaskiner kræver mindre plads, og arbejdshøjden er bedre end på frontbetjente modeller. Desværre vasker de ikke helt så rent, og tøjet efterlades ofte med lidt højere restfugtighed end i frontbetjente modeller.
Vi anbefaler derfor frontbetjente vaskemaskiner, men en topbetjent vaskemaskine kan være et fornuftigt alternativ hvis pladsen er trang.
Vaskemaskine med tørrefunktion
Vaske-tørremaskiner fås i mange størrelser, og de kan være nyttige i den lille bolig. Den største ulempe er tromlens størrelse, da den jo er tilpasset vaskemaskinen, og dermed ikke giver en lige så effektiv tørring som i en almindelig tørretumbler.
Vi anbefaler en vaske-tørremaskine, hvis du gerne lejlighedsvist vil tørre dit tøj i maskinen.
Vores research
Det kan betale sig at undersøge markedet og mulighederne, før du køber vaskemaskine. Desværre er det nemt at lade sig forblænde i smarte begreber og funktioner, som kan være overflødige i din hverdag.
Hos BoligFakta kender vi markedet, og har ekspertviden til rådighed når vi skal finde de bedste vaskemaskiner. Derfor kan du bruge vores anbefalinger, hvis du skal ud og købe nyt.
Som led i vores research har vi også gennemgået testresultater og artikler udgivet for nyligt. Herunder kan du se, hvilke tests og artikler, der er indgået i vores researcharbejde:
- Forbrugerrådet Tænk: Test af 23 vaske-tørremaskiner (5. december 2022)
- Forbrugerrådet Tænk: Test af 69 vaskemaskiner (27. juni 2022)