Tøjdampere kan bruges til et glatte eller genopfriske tøj, som har ligget sammenfoldet i garderobeskabet. De fungerer på samme måde som strygejern, men kræver ikke nødvendigvis et strygebræt. Tøjdampere er altså et godt og pladsbesparende alternativ til strygejern, særligt hvis du vælger en af de håndholdte modeller uden stativ.
Top 4 bedste tøjdampere
Der er stor forskel på tøjdampere. Det viser de nyeste testresultater, og derfor anbefales det at vælge med omhu. Vi har undersøgt testresultater og brugeranmeldelser, for at finde de bedste tøjdampere netop nu. Se vores anbefalinger herunder.
Bedste all-round tøjdamper –
Tefal IXEO Power QT2020

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Tefal IXEO Power QT2020 er bedst i test hos Forbrugerrådet Tænk. Det er en fremragende tøjdamper med stativ, så du hurtigt og nemt kan genopfriske og fjerne folder i dit tøj. Den eksterne vandtank har plads til 1,1 liter vand, så du kan dampe flere stykker tøj hurtigt og enkelt. Det er altså den bedste løsning for dig, der udglatter tøj til flere dage ad gangen. Der er flere forskellige indstillinger til dampstrømmen, så du både kan udglatte lette folder og mere genstridige folder uden at bruge unødigt meget strøm. Tøjdamperen er desuden klar på lidt over et minut.
Den største ulempe ved Tefal IXEO Power QT2020 er prisen. Det er en dyr tøjdamper, så den er primært egnet til den flittige bruger. Den er også relativt tung, med en samlet vægt på 15 kilo.
Specifikationer
- Vandtank: 1,1 liter
- Vægt: 15 kg.
- Ledningslængde: 1,9 meter
Bedste billige tøjdamper –
Tefal Access’Steam Pocket DT3030

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Den bedste billige tøjdamper er Tefal Acces’Steam Pocket DT3030. Her kommer du langt for kun få hundrede kroner, og den er blandt andet nyttig når du hurtigt skal udglatte folder eller genopfriske et stykke tøj. Den er klar til brug på kun få sekunder, og nem at klappe sammen efterfølgende. Den tager ikke mere plads end en hårtørrer, så du kan eksempelvis nemt pakke den i kufferten når du skal rejse.
Når prisen er i bund, følger der ofte også nogle skavanker med. Tefal Access’Steam Pocket DT3030 er selvfølgelig ikke undtaget, og den har da også et par ulemper som er værd at nævne: Først og fremmest kan man ikke se niveauet i vandtanken, da den er skjult bag sort plastik. Der er også kun plads til 0,1 liter vand, og den er besværlig at genopfylde.
Der medfølger en praktisk lille taske, som du kan opbevare tøjdamperen i. Alt i alt er den glimrende til rejsebrug, når du lejlighedsvist skal have udglattet et enkelt eller to stykker tøj.
Specifikationer
- Vandtank: 0,1 liter
- Vægt: 0,9 kg.
- Ledningslængde: 2,6 meter
Bedste håndholdte tøjdamper –
Tefal Access Steam Care DT9100

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Den bedste håndholdte tøjdamper er Tefal Access Steam Care DT9100. Den er testvinder hos Forbrugerrådet Tænk, og får gode anmeldelser hos køberne. I modsætning til de billigere tøjdampere, hvor vandtanken er meget lille, er der plads til 0,2 liter vand i denne model. Det lyder måske ikke af meget, men det er tilstrækkeligt til at dampe flere stykker tøj ad gangen. Tøjdamperen er varm og klar til brug efter 45 sekunder, så du kan hurtigt genopfriske et stykke tøj inden du skal ud af døren. Der medfølger både stofbørste, damphætte og en dørkrog til nem opbevaring.
Vi kunne godt have tænkt os, at tøjdamperen kunne foldes sammen for at spare plads i skabet. Desværre er det ikke muligt, og den er altså heller ikke vores førstevalg til rejsen. Den egner sig nok bedst til at bruge i hjemmet, og den har da også en lang ledning på 3 meter.
Specifikationer
- Vandtank: 0,2 liter
- Vægt: 1,3 kg.
- Ledningslængde: 3 meter
Bedste tøjdamper med stativ –
Tefal Pro Style Care IT8460

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Den bedste tøjdamper med stativ er Tefal Pro Style Care IT8460. Den høster mange positive anmeldelser på nettet, og det er der flere grunde til: Den er først og fremmest meget nem at bruge, og den bliver hurtigt varm. På under 1 minut kan du komme igang med at dampe dit tøj, og vandtanken er på 1,3 liter. Du kan altså genopfriske og udglatte store mængder tøj, uden at du behøver genopfylde vandtanken eller holde pause.
En ting, som ærgrer os ved denne tøjdamper, er at stativet ikke kan fyldes ned efter brug. Det er altså ikke den mest kompakte tøjdamper, men det er selvfølgelig heller ikke meningen. Det betyder dog, at du må affinde dig med at den er relativt pladskrævende.
Specifikationer
- Vandtank: 1,3 liter
- Vægt: 8,2 kg.
- Ledningslængde: 1,8 meter
Overvejelser før køb
Når du kigger efter ny tøjdamper, skal du overveje flere ting. Ellers risikerer du at stå med en tøjdamper, der ikke kan opfylde dine grundlæggende behov.
- Håndholdt eller stativ?
En håndholdt tøjdamper er ikke helt så effektiv som tøjdampere med stativ, men til gengæld er den nem at tage med på rejsen og pakke væk efter brug. Skal tøjdamperen med på rejser, anbefaler vi en håndholdt model. - Vandbeholder
Vandbeholderen skal være tilpas stor til at den ikke skal genopfyldes under brug. Hvis du udglatter mange stykker tøj samtidigt, bør du vælge en tøjdamper med stativ og større vandbeholder. Håndholdte tøjdampere har typisk kun kapacitet til 100 – 200 ml. vand.
- Ledningslængde
Ledningens længde skal være tilpas lang, så du kan bevæge dig frit omkring et stykke tøj. Vælg gerne en tøjdamper, som har en ledning med en længde på mindst 2 meter. - Rejsebrug
Nogle håndholdte tøjdampere kan klappes sammen, så de fylder mindre i kufferten. Det er smart, hvis du skal bruge tøjdamperen på dine rejser, men også hvis du bor i en mindre bolig med begrænset opbevaringsplads.
Hvilken tøjdamper skal du vælge?
Der findes flere typer tøjdampere, og som alternativ kan du overveje et dampstrygejern. Vi gennemgår de vigtigste fordele og ulemper herunder.
Tøjdamper med stativ
En tøjdamper med stativ er velegnet til dig, der gerne vil udglatte flere stykker tøj på samme tid. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis du går i skjorte til dagligt, og gerne vil udglatte dem inden de bliver hængt i garderobeskabet.
Tøjdampere med stativ har en stor vandtank, og generelt er de meget effektive. Prisen er dog i den høje ende, så du skal gøre op med dig selv om den er pengene værd. Skal du udglatte mange stykker tøj hver uge, og skal tøjdamperen ikke med på rejser, bør du vælge en model med stativ.
Håndholdt tøjdamper
En håndholdt tøjdamper er nyttig, når du hurtigt skal genopfriske et sæt tøj på en travl dag. Den er hurtig til at blive varm, og kan derfor hurtigt tages i brug. Den fylder heller ikke meget, og kan nemt være i kufferten. Nogle modeller kan endda klappes sammen.
Ulempen er selvfølgelig også størrelsen, fordi vandtanken er meget lille. Du kan altså ikke udglatte store mængder tøj, uden at skulle genopfylde vandtanken flere gange undervejs.
Dampstrygejern
Et dampstrygejern fungerer grundlæggende på samme måde som tøjdampere, men kan være mere effektivt mod genstridige folder.
Du kan dog ikke bruge dampstrygejern til andet end tøj, da det skal kunne placeres på et strygebræt.
Vil du læse mere om dampstrygejern, kan du læse vores strygejern test. Der bliver du guidet til de bedste strygejern på markedet netop nu.
Vores research
Vi har gennemgået de nyeste testresultater og undersøgt brugeranmeldelser på tværs af flere websteder, for at blive klogere på markedet for tøjdampere. Derudover har vi rådført os med eksperter på området, for at kortlægge hvad vi skal kigge efter og hvordan vi skal evaluere de enkelte modeller.
I denne oversigt har vi evalueret de enkelte tøjdampere på følgende parametre: Effektivitet, byggekvalitet og brugervenlighed.
Følgende tests indgår i vores research:
- Forbrugerrådet Tænk: Test af 8 tøjdampere (6. maj 2021)
- Tek.no: Test af 5 tøjdampere (23. oktober 2022)
- Aftonbladet: Test af 12 tøjdampere (24. september 2019)