Stuen fungerer som familiens samlingspunkt, og her foregår en masse forskellige aktiviteter. Derfor kan det også være nødvendigt med masser af opbevaringsplads, og særligt omkring sofaen.
Et sofabord med skjult opbevaring gør det nemt at gemme fjernbetjeninger, kortspil, mobilopladere og andre små genstande væk, så stuen kan forblive pæn og ryddelig.
FDB Møbler F24 Radius – sofabord med skuffer

Det er Mot & Bergstrøm, der har designet dette sofabord, som byder på delvist skjult opbevaring i de to skuffer. Sofabordet kombineret flere funktioner, da der både er skuffer og åben hylde til opbevaring af forskellige ting og sager.
Hvad man måske ikke ser på billedet, er at sofabordet også kan bruges som en bænk. Har du gæster og mangler der siddepladser, kan du derfor nemt trække bordet ud til siden og lægge et par hynder på toppen. Så er der pludselig flere siddepladser i stuen.
F24 Radius er lavet af egetræ, som er malet.
Bloomingville Ronda – rundt sofabord med skjult opbevaring under bordplade

Bloomingville Ronda er et lækkert lille sofabord, som har skjult opbevaring under bordpladen. Opbevaringsrummet kan tilgås ved at skuffe bordpladen ud til siden, hvorved et stort rum kommer til syne.
Sofabordet fra Bloomingville er lavet af en kombination bestående af massivt egetræ og egefinér, og opbevaringsrummet er malet sort. Bordet måler 60 centimeter i diameter, og står på tre runde træben.
Act Nordic Azalea – sofabord med skjult opbevaring under bordplade

Act Nordic Azalea er et smart sofabord med en helt unik detalje: Det skjulte opbevaringsrum kan tilgås ved at løfte en del af bordpladen. En løftemekanisme sørger efterfølgende for at holde bordpladen på plads, mens du tager ting fra det skjulte opbevaringsrum.
I USA er denne type sofabord populær i små boliger, fordi den udtrækkelige bordplade eksempelvis også kan bruges som et lille arbejdsbord til en bærbar computer.
Den faste del af bordpladen er af hvidt glas, og der er også et par åbne opbevaringsrum.Bordet står på firkantede metalben.
Broste Copenhagen Ninna – sofabord i jern med skjult opbevaring

Broste Copenhagen har skabt dette sofabord, som har masser af skjult opbevaringsplads under bordpladen. Den løftes nemt af, hvorefter du kan fylde rummet med pyntepuder, tæpper og lignende.
Sofabordet har en diameter på 75 centimeter, og er altså et mellemstort bord. Det er dog ikke større, end at det sagtens kan stå i en lille stue.
Udover den viste variant, kan Ninna-bordet også fås i en hvid udgave.
Tindus – hvidt sofabord med grå top og skjult skuffe

Det smarte Tindus sofabord har skjulte opbevaring under bordpladen. Her finder du en diskret skuffe, som kan trækkes ud og bruges til at gemme fjernbetjeninger, bøger og andre små genstande væk.
Sofabordet har også en lille reol med to hylder i den ene side, samt en stor bundhylde med yderligere opbevaringsplads.
En del af bordpladen har et gråt betonlook, og resten af bordet er hvidt. Det er bygget op af spånplader, som er beklædt med folie.
WOUD Arc – sofabord med skjult opbevaring under bordplade

WOUD Arc er et flot designer-sofabord, som har et sofistikeret opbevaringsrum skjult under bordpladen.
Måden, du tilgår opbevaringsrummet, er i sig selv unik: Halvdelen af bordpladen er monteret i en slags skinne, og dermed kan den drejes. Ved at dreje den, åbner du op for et stort rum under bordpladen. Her kan du hurtigt gemme fjernbetjeninger og andre småting væk, så din stue bliver pæn og ryddelig.
Sofabordet er fremstillet af hvidpigmenteret ask, og det står på tre runde træben.
LaForma Marielle – hvidt sofabord med skjult skuffe i ask

LaForma Marielle er et lavt sofabord med skjult opbevaring i form af en skuffe. Skuffen er af ask, og resten af sofabordet er beklædt med hvid melamin.
Selve sofabordet består af en ramme, hvori skuffen er monteret. Der er også et åbent rum ved siden af skuffen, hvor du kan lægge bøger eller magasiner. Under rammen er monteret slanke hvide ben af jern.
Sofabordet er mellemstort, og måler 147 x 70 centimeter. Det er kun 37 centimeter højt.
LaForma Licia – sofabord med skjult skuffe i siden

Det smarte LaForma Licia-sofabord har en skjult skuffe i siden, som har plads til fjernbetjeninger og bøger. Det er smart, fordi opbevaringen er diskret, men samtidig er den funktionel.
Under bordet finder du også en stor bundhylde, som giver plads til yderligere opbevaring. Siderne er afrundede, og sofabordet måler 130 x 65 centimeter. Det er et forholdsvist lavt sofabord, som har en højde på 45 centimeter. En del af bordet er fremstillet af massivt mangotræ, og det sorte stel er fremstillet af jern.
Hvidt sofabord på sokkel med skjult opbevaring under bordplade

Hvis du kan lide sofaborde på sokkel, bør du kigge nærmere på dette sofabord. Det står på en hvid sokkel, og bordpladen har et rustikt betonlook. Det er således et fedt sofabord til den moderne bolig, hvor man gerne vil have funktionelle møbler.
Under bordpladen, som kan skubbes til siden, finder du et stort skjult opbevaringsrum. Det er dybt nok til at du kan opbevare bøger, fjernbetjeninger og sågar en bærbar computer, hvis du måtte have behov for dette.
Sofabordet er bygget af spånplader, som er beklædt med melamin. Det er en robust kombination, som holder længe og er nemt at samle.
Håndbygget sofabord i sheeshamtræ med skuffe

Sheeshamtræ er eftertragtet på grund af de mørke og varme farvenuancer, som minder lidt om teaktræ. Det er således ingen overraskelse, at dette sofabord er populært.
Med et sofabord som dette får du delvist skjult opbevaring i form af en lille skuffe, som kan bruges til opbevaring af små fjernbetjeninger, mobilopladere og lignende.
Under bordet er monteret fire slanke ben af sortlakeret metal, som tilfører bordet et let udtryk.
Sofabord i vintagestil med skjult opbevaring under bordplade

Skal sofabordet skille sig ud fra mængden, er dette et godt bud. Sofabordet har skjult opbevaring i den store metalbeholder, som er håndlavet og sammensat af flere stykker metal. Det kan man se på de mange nitter, som er monteret langs kanterne på de enkelte metalstykker.
Som bordplade har man valgt at benytte massivt akacietræ, og vi synes at kombinationen fungerer glimrende. Bordpladen er todelt og sammensat med hængsler, således at du kan løfte bordpladen når du skal åbne til det skjulte opbevaringsrum.
I metaltynden har du god plads til opbevaring af pyntepuder, tæpper og lignende. Hvert af disse sofaborde er unikke, fordi de er håndlavede.
Riello – sort sofabord med stort skjult opbevaringsrum

Kan du lide mørke sofaborde med skjult opbevaring, skal du tage et nærmere kig på Riello-sofabordet.
Her får du et rektangulært sofabord med elementer i sort marmorlook, samt detaljer i guldlook. I midten af sofabordet finder du et stort opbevaringsrum, som skjuler sig bag en låge. Lågen kan klappes ned, når du skal tilgå rummet.
Udover det skjulte opbevaringsrum, finder du også et par små åbne opbevaringsrum under bordpladen.
Kervo – hvidt sofabord på sokkel med skjult opbevaring

Kervo-sofabordet er hvidt, og har et skjult opbevaringsrum i siden. Her klapper du blot lågen ned, når du skal tilgå rummet.
Sofabordet er firkantet, og måler 90 x 60 centimeter. Det er således nemt at finde plads til bordet, også selvom du bor i en mindre bolig. Under bordet ses en grå sokkel, som bordet hviler på. Det er et relativt lavt sofabord, med en højde på 42 centimeter.
Udover det skjulte opbevaringsrum, er der også et par åbne hylder under bordpladen.
Querty – sofabord i trælook med skjult skuffe

Querty-sofabordet har et flot trælook, som mest af alt leder tankerne hen på massiv eg. Der er dog tale om MDF-plader, som er beklædt med træfolie. Det er til gengæld meget fint, fordi det kræver mindre vedligeholdelse og er nemt at holde rent.
I sofabordet er der skjult opbevaring i form af en skuffe, som sidder under bordpladen. Ved siden af skuffen er der også et åbent opbevaringsrum, og bordet står på slanke, sorte metalben.
Det er et fint lille sofabord på 100 x 60 centimeter.
Twin – kvadratisk sofabord på hjul med skuffer

Hvis du kan lide møbler i betonlook, er Twin-sofabordet værd at kigge nærmere på. Sofabordet har skjult opbevaring i den ene side, i form af to skuffer med hvide fronter. Bordpladen og bunden er i betonlook, men skuffesektionen er hvid.
Sofabordet er kvadratisk, og måler 70 x 70 centimeter. Det er et relativt lavt sofabord med en højde på kun 36 centimeter. Hjul er monteret under sofabordet, så det nemt kan flyttes rundt på.