Et sengebord med en eller flere skuffer er smart, fordi du kan opbevare alt fra læsebriller til mobiloplader ude af syne. Så er det nemt at holde soveværelset ryddeligt, samtidig med at du hele tiden har dine ting indenfor rækkevidde.
Du kan få almindelige eller væghængte sengeborde med skuffer. Sidstnævnte er smarte til det lille soveværelse, hvor almindelige sengeborde ellers ville fylde for meget.
Anna – rustikt sengebord i lakeret mangotræ med enkelt skuffe

Anna-sengebordet har et lækkert, rustikt look. Det er kun 35 centimeter dybt og 45 centimeter bredt, så det tager ikke meget plads i soveværelset. Alligevel er der en god skuffe i en fornuftig størrelse, som kan bruges til opbevaring af forskellige småting.
Sengebordet har en enkelt skuffe, og er lavet af mangotræ med en tykkelse på 18 millimeter. Det er 50 centimeter højt, og står på slanke ben af sortlakeret stål.
Mål: H50 x B45 x D35 cm.
Vita – lille sengebord i ubehandlet træ med 2 skuffer

Det bliver en smule mere stilrent med Vita-sengebordet, som har to skuffer. Her er der tale om et lille sengebord med et moderne look, der passer til de fleste soveværelser.
Sengebordet er fremstillet af ubehandlet paulownia træ, og står på massive ben. Skufferne er fremstillet af MDF, som er malet hvidt. Hver skuffe har sit eget rum, og du kan således fjerne en skuffe hvis du hellere vil have åben opbevaring.
Mål: H45 x B35 x D30 cm.
Asta – hvidt sengebord i kubistisk design med enkelt skuffe

Hvis du kan lide kubistisk design, skal du tage et nærmere kig på Asta-sengebordet. Det er et helt hvidt sengebord med skarpe former, og der er gjort plads til en enkelt skuffe med hvid front.
Selve bordet er lavet af lakeret MDF, og bord/skuffe står på et stel af pulverlakeret metal. Det er et relativt højt sengebord, som måler 61,5 centimeter i højden, men derudover er det dejligt kompakt i både bredde og dybde.
Mål: H61,5 x B40 x D30 cm.
Roman – højt sengebord med lille skuffe og hylde

Hvis du kan lide det elegante og tidløse, er Roman-sengebordet et godt valg. Sengebordet har en enkelt skuffe i en beskeden størrelse, hvori du kan opbevare læsebriller, mobiloplader og lignende.
Sengebordet er fremstillet af sortlakeret MDF, og skuffen har et rundt metalgreb. Der er en bundhylde, som kan bruges til opbevaring. Det er et relativt højt sengebord, som passer fint til en høj sengeramme. Bordet fås også i hvid og grå.
Mål: H70 x B40 x D35 cm.
Cranner – sengebord i betonlook med 2 skuffer og sorte metalben

Hvis sengebordet både skal være pænt og praktisk, kan Cranner være en mulighed. Sengebordet har to gode skuffer, og benene kan desuden justeres i længden. Det betyder, at selvom gulvet er en smule ujævnt, slipper du for at sengebordet står og vipper.
Sengebordets stel har et flot betonlook, men er altså fremstillet af MDF. De to skuffer har et lille sort greb, og de er monteret på skinner se de nemt kan åbne og lukke.
Mål: H48,8 x B40 x D35,5 cm.
Joliet – væghængt sengebord i sort metal med skuffe af bambus

Det flotte Joliet-sengebord er væghængt, og kan sammensættes på forskellige måder. Skuffen kan enten monteres i toppen eller i bunden, så du kan udnytte sengebordet optimalt. Da sengebordet er væghængt, bliver det ekstra nemt at komme ind med støvsugeren. Det er smart, hvis du gerne vil holde soveværelset frit for støv så nemt som muligt.
Sengebordet har et stel af sortlakeret metal, og skuffen er af ubehandlet bambus. Det er en fin kombination, som passer perfekt til den moderne, nordiske indretning.
Mål: H30 x B30 x D25 cm.
Mitra – sort sengebord med enkelt skuffe og runde træben

Det fine Mitra sengebord har et klassisk look, der passer til de fleste soveværelser. Stellet er sort med en lille skuffe, hvori du kan opbevare små genstande. Det er et halvhøjt sengebord på 61,5 centimeter, så det passer fint med et højt sengestel.
Sengebordet er lavet af MDF, som er sortmalet. Benene er runde og massive. De er let skråtstillede, så sengebordet står stabilt på alle gulve.
Mål: H61,5 x B40 x D30 cm.
Living&more The Box – væghængt sengebord med hvid skuffe

Living&more The Box er en serie af opbevaringsmøbler, som blandt andet tæller dette væghængt sengebord med skuffe. Det monteres nemt i forskellige materialer, og den lille skuffe fungerer fint til opbevaring af småting.
Sengebordet er lavet af FSC-certificeret træ, som er hvidmalet. På skuffen er der et lille greb, så skuffen nemt trækkes ud. Du kan kombinere flere moduler, hvis du ønsker en større opbevaringsløsning, men du kan også sagtens hænge sengebordet for sig selv.
Mål: H19,8 x B39,4 x D34 cm.
FDB Møbler B99 Radius – væghængt sengebord af massivt træ med skuffe

Mot & Bergstrøm har designet den smukke Radius-møbelserie for FDB Møbler. Heriblandt dette væghængte sengebord, som har en enkelt lille skuffe samt en større åbent rum. Det særlige ved Radius-serien er ikke blot det minimalistiske udtryk, men også den runde kant forneden. Mot & Bergstrøm har designet natbordet med funktionalitet for øje, og derfor er der også både tilføjet en skuffe og et åbent opbevaringsrum.
Sengebordet er lavet af massiv eg, som er hvidpigmenteret for at lysne nuancerne en smule. Skuffen har tappesamlinger, som også kendes fra resten af Radius-serien.
Mål: H35 x B35 x D37 cm.
Normann Copenhagen Kabino – lille sengebord med ramme i ask og hvide overflader

Normann Copenhagen har skabt Kabino-serien, og den er nem at genkende på det karakteristiske, minimalistiske design: Det ses først og fremmest på rammen, som er af ask, og som bryder med det ellers neutrale look. I bunden af sengebordet funder du en skuffe, og herover er der et åbent opbevaringsrum.
Sengebordet står på runde træben, og det er kun 50 centimeter højt. Det passer således bedst til et soveværelse med en lav seng.
Mål: H50 x B50 x D41 cm.
Tvilum Paris – matgråt sengebord med 2 skuffer og hylde

Den danske møbelproducent Tvilum har skabt en række funktionelle klassikere, såsom dette Paris-sengebord. Her får du ikke bare et flot sengebord, men også et praktisk sengebord. Der er to gode skuffer i bunden, som begge er monteret på skinner for lettere udtræk, og små messinggreb er monteret på fronterne. Der er også et åbent opbevaringsrum til det, du lige måtte have brug for.
Sengebordet findes også i hvid, og er fremstillet af spånplade. Overfladerne er folierede, og dermed nemme at holde rene. Af samme grund er prisen også i den rimelige ende.
Mål: H58,76 x B62,6 x D40 cm.
Tvilum May – tidløst hvidt sengebord med skuffe og hylde

Tvilum May er et praktisk lille sengebord, som har en enkelt skuffe i toppen. Under skuffen er der også et åbent rum, som kan bruges til opbevaring.
Sengebordet er fremstillet af spånplade, som er folieret. Det giver tilsammen et enkelt og holdbart sengebord, som er nemt at holde rent. Sengebordet fås i mange forskellige farver, som du kan se ved at klikke videre til forhandleren.
Mål: H48,4 x B37,9 x D30,1 cm.
Steens Softline – retro inspireret sengebord med 3 skuffer

Hvis du kan lide møbler med bløde linjer, er Steens Softline værd at overveje. Sengebordet har 3 skuffer, og alle kanter er afrundede. Der er runde greb i alle skufferne, så her får du altså masser af praktisk opbevaringsplad.
Sengebordet er fremstillet af MDF-elementer med massive træben, og kabinettet er grålakeret. Sengebordet fås også i hvid, og i samme serie findes også en række forskellige kommoder og skabe.
Mål: H73,2 x B41,4 x D39,6 cm.
Tvilum Delta – moderne hvidt sengebord med egetræsben og skuffefront i egetræslook

I Tvilums Delta-serie finder vi dette sengebord, som har en praktisk skuffe øverst og et åbent opbevaringsrum nederst. Det er et funktionelt sengebord med et tidsløst design, der passer perfekt til det moderne soveværelse.
Sengebordet er fremstillet af spånplade, og fås også i en sort-hvid udgave. Det viste sengebord har egetræslook på skuffefronten, og benene er af massivt træ.
Mål: H49,7 x B50,1 x D39,05 cm.
Bloomingville First – lille rosafarvet sengebord med skuffe og runde træben

Det skønne Bloomingville First-sengebord har en lille skuffe med et rundt greb, som kan bruges til opbevaring af små personlige genstande. Det kunne eksempelvis være et sæt læsebriller eller mobilopladeren, som kan opbevares trygt og godt i skuffen.
Sengebordet er rosa-farvet og fremstillet af MDF, men benene er af massivt træ. Bordet er designet som en bakke, hvilket er en fordel. Så glider tingene nemlig ikke ned af bordet, hvis du ved et uheld skubber til dem i søvne.
Mål: H45 x Ø38 cm.
Act Nordic Seaford – sengebord i kubistisk design med skuffe

Act Nordic Seaford er et smart sengebord i et kubistisk design. Sengebordet har en enket skuffe øverst, samt en bundhylde nederst. Der er altså god plads til opbevaring af både stort og småt. Da skuffen er monteret på skinner, kan den nemt åbnes og lukkes.
Sengebordet fra Act Nordic har et ru sortlakeret metalstel, samt folierede spånplader i naturligt trælook. Det er et mindre sengebord, som dog er relativt højt.
Mål: H63 x B42 x D35 cm.
Act Nordic Century – væghængt sengebord i egetræsfiner med skuffe og hylde

Hvis du kan lide simple møbler i gode materialer, skal du tage et kig på Act Nordic Century. Det er et lille væghængt sengebord med en enkelt skuffe, som leveres samlet. Udover skuffen er der et åbent opbevaringsrum, som kan bruges stil lidt af hvert.
En smart lille detalje ved Century-sengebordet er den lille åbning bagerst i bordpladen, hvor en ledning kan trækkes ned igennem. På den måde slipper du altså for at have en ledning hængende ud til siden, hvis du har en natlampe stående på bordet.
Mål: H33 x B37 x D32 cm.
Venture Design Bakal – sengebord i sort stål med lille skuffe

Venture Design har skabt Bakal-sengebordet, som har en lille skuffe i toppen. På skuffen er monteret et lille greb af messing, så den er nem at åbne og lukke. Skuffen er desuden monteret på skinner, så den ikke larmer eller binder.
Sengebordet står på et firkantet sort metalstel, og det er kun 50 centimeter højt. Det er altså et fint lille sengebord, som passer perfekt til det moderne eller minimalistisk indrettede soveværelse.
Mål: H50 x B43 x D41 cm.