En seng med opbevaring tilfører ekstra kapacitet til sengetøj, pyntepuder, håndklæder og lignende. Det er ofte tiltrængt, men måske særligt i mindre boliger, hvor skabspladsen er begrænset.
De mest populære løsninger tæller boxmadrasser og kontinentalsenge med skjulte opbevaringsmagasiner under madrasserne, men der findes også gode senge med indbyggede skuffer.
Astrid – boxmadrasser med skjulte opbevaringsrum

Astrid er en god seng med masser af opbevaringsplads. Sengen er bygget op om to boxmadrasser, som tilsammen udgør en dobbeltseng. Hos forhandleren kan du tilpasse den enkelte boxmadras efter behov, og således få en fasthed der passer til personens vægt. Det er også muligt at vælge mellem forskellige farver på betrækket, forskellige topmadrasser og forskellige ben.
For at tilgå sengens skjulte opbevaringsrum, kan du tage fat i det lille stofhåndtag i siden af boxmadrassen. Når den løftes, hjælpes madrassen op af metalarme, der også holder madrassen oppe mens du lægger ting i opbevaringsrummet.
Udover det skjulte opbevaringsrum, har du også mulighed for at opbevare ting under sengen. Benene er op til 20 centimeter høje, alt efter hvilke du vælger, så du kan sagtens få plads til et par skuffer under sengen.
Sawana – kontinentalseng med skjulte opbevaringsrum

Den flotte Sawana-kontinentalseng er her vist med “night blue” betræk, der bedst kan beskrives som en mørkeblå farve. Sengen byder på skjult opbevaring under madrassen, som kan tilgås ved at løfte op i siden.
Der er et opbevaringsrum i hver side af sengen, som måler næsten hele sengens længde. Til sengen kan også tilvælges hovedgavl og bænk, hvis det ønskes. I bænken er der endda også plads til opbevaring.
Udover den viste blå farve kan sengen også fås med lysegråt betræk. Sengen findes desuden med en bredde på enten 160 eller 180 centimeter.
Bergen Hybrid – grå boxmadrasser med skjulte opbevaringsrum

Bergen Hybrid er en flot seng med god plads til opbevaring under madrasserne. Systemet er ligetil – du løfter bare op i madrassen, og så hjælpes den resten af vejen op. Metalarme holder madrassen oppe, mens du lægger ting i opbevaringsrummet, og efterfølgende kan du nemt skubbe madrassen ned på plads igen.
På billedet er Bergen Hybrid-sengen vist med lysegråt stofbetræk, men fås også med et mørkegråt betræk. Det er muligt at tilpasse sengen efter behov. Der findes forskellige fastheder, som passer til personer i forskellige størrelser, og du kan ligeledes vælge mellem forskellige topmadrasser og ben i forskellige højder. Sengegavl og lagen kan tilkøbes, hvis det ønskes.
Messina – seng af træ med store skuffer

Hvis du kan lide senge i massivt træ, skal du tage et kig på Messina. Her får du en flot seng med opbevaring, som er fremstillet af kernebøg med et flot olieret finish. Oliebehandlet bøgetræ har flotte, varme nuancer, som passer perfekt til et soveværelse.
I sengen er der to skuffer på hver side, som kan trækkes langt ud. Skufferne har håndtag skåret ind i fronten, så de nemt kan trækkes ud og tilgås. Fordelen ved skuffer er at de kan åbnes uden at hele madrassen skal løftes op, og at du nemmere kan sortere dine ejendele. Det er eksempelvis muligt at opbevare sengetøj i én skuffe, håndklæder i en anden skuffe og så fremdeles.
Messina-sengen fås i flere forskellige bredder og længder, som alle kan ses hos forhandleren.
Nocturne Exclusive Ocean – seng med opbevaring i gavlen

Nocturne Exclusive Ocean er en flot og lækker seng, som har opbevaring i den tilhørende hovedgavl. Hovedgavlen skal godt nok tilkøbes, men den passer perfekt til sengen med identisk betræk og størrelse.
I hovedgavlen er der et par små hylder i hver side, hvor du kan opbevare en bog og et par andre småting. Det er en smart måde at udnytte pladsen på, da du også sagtens kan rulle et par skuffer ind under sengerammen.
Til denne seng kan du vælge mellem flere forskellige ben, der er op til 19 centimeter høje. Den kan også tilpasses med madrasser i forskellige fastheder, og du kan vælge mellem forskellige farver på betrækket.
Seng af massivt fyrretræ med opbevaring i stellet

Leder du efter en praktisk seng med opbevaring, som passer til børne- eller gæsteværelset, kan du med fordel kigge på denne seng.
Under sengerammen er der fundet plads til opbevaring i form af skuffer i forskellige størrelser, som kan bruges til lidt af hvert. Seng og skuffer er lavet af massivt fyrretræ, og der er plads til en madras på 90 x 200 centimeter.
Fyrretræ er et populært materiale til den nordiske indretning, og går perfekt sammen med grønne planter og lyse farver. Hvis du har lyst, kan du også male sengen.
Dobbeltseng med stor opbevaringsplads under madrassen

Hvis du vil have en dobbeltseng med god plads til opbevaring, er denne model værd at overveje. Her er det nemlig hele det indvendige stel, som kan løftes op, og det er ikke så tungt som det ser ud til: En løftemekanisme assisterer dig nemlig, så du nemt kan tilgå rummet på trods af at der ligger en madras ovenpå.
Sengens store opbevaringsrum byder på mange muligheder, og du kan således opbevare alt fra store til små genstande under sengen.
Der medfølger lameller, og du skal derfor kun skaffe en skum- eller springmadras samt eventuelt en topmadras.
Himmelseng med opbevaring i skuffer

Har du altid drømt om en himmelseng, men manglet plads til opbevaring? Her er løsningen: En himmelseng med en slank ramme, samt 4 skuffer i god størrelse.
Sengen bygget op af massivt fyrretræ og krydsfinér, som du enten kan male eller lade være som det er. Den er her vist i en udgave på 180 x 200 centimeter, men findes også i andre størrelser. Under sengestellet er der gjort plads til 4 skuffer, som medfølger. De kører alle på hjul, og kan tilgås individuelt. I skufferne er det eksempelvis muligt at opbevare sengetøj, håndklæder, tøj og lignende.
Noget, som mange ynder at montere på en himmelseng, er gardiner eller lyskæder. Så kan du skabe din egen lille “rede” i soveværelset som både er sjov og hyggelig.
Småland Sence – dobbelt kontinentalseng med indbygget magasin

Småland Sence er en god og praktisk seng, som har masser af plads til opbevaring under madrasserne.
Noget, vi godt kan lide ved netop denne seng, er at grebene er ekstra store. Det er således ingen sag at løfte madrasserne op, og du bliver hjulpet godt på vej med den indbyggede løftemekanisme.
Hvert opbevaringsrum er næsten lige så stort som selve madrassen, og derfor har du god plads til opbevaring. Betrækket er af 100% hør, og der medfølger en topmadras. Du kan se alle størrelser og farver, ved at klikke dig videre til forhandleren.
Småland Sintra – seng med velourbetræk og skuffer

Vil du have en elegant seng med opbevaring, skal du tage et kig på Småland Sintra. Her er der bygget store skuffer ind under madrasserne, som kan åbnes uden at du behøver løfte madrasserne. Det er også nemmere at organisere indholdet, når det kan opdeles i flere skuffer.
I sengens gavl er der indbygget LED-lys, som giver et behageligt læselys når du ligger i sengen. Der medfølger både en hovedgavl og fodgavl til denne seng, og alle dele er betrukket med mørkegrå velour.
Sengen på billedet måler 180 x 200 centimeter, men fås også i flere andre størrelser. Du kan se dem alle hos forhandleren.
Francisco – seng med LED-lys i gavlen og skuffer i bunden

Den flotte Francisco-seng fortjener også at blive nævnt. Sengen har god plads til opbevaring i skufferne, som findes på begge sider. Skufferne giver mulighed for at organisere dine ejendele op i sektioner, således at du nemmere kan finde hvad du leder efter.
Hele sengen er betrukket med grå velour, som er blødt og lækkert at røre ved. Der er LED-lys i hovedgavlen, som skaber en hyggelig stemning og fungerer glimrende som diskrete læselamper.
Sengen fås selvfølgelig i forskellige størrelser, som alle kan ses hos forhandleren.
Talloria – hvid enkeltseng med 6 skuffer

Det er nemt at matche en hvid seng til eksisterende møbler, og dermed er Talloria-sengen et godt valg. Om den skal bruges på børneværelset eller gæsteværeslet er underordnet, da den er neutral i udseendet og dermed nemt kan fungere til begge formål.
Sengen har god plads til opbevaring i skufferne, som er bygget ind i stellet, og som er nemme at trække ud.
Der medfølger ingen madras, så her kan du altså vælge lige akkurat den madras, du finder passende.