Et plankebord i massivt egetræ er en flot og naturlig tilføjelse til den moderne spisestue. Egetræ er et eftertragtet materiale, og plankeborde komplimenterer den nordiske indretningsstil.
De fleste plankeborde er fremstillet af massive træplanker, som er limet sammen for bedre at kunne opretholde formen. Der findes også plankeborde af hele egetræsplanker, men de er sjældne fordi de er meget dyre. Endeligt findes der også plankeborde af egefinér, hvor kun det øverste lag er beklædt med massivt egetræ. Sidstnævnte er billigst, fordi der bruges mindre “rent” egetræ i processen.
Troense – stort plankebord i massiv eg med sorte metalben

Det flotte Troense-plankebord har en længde på hele 290 centimeter, så her er der god plads til familie og venner. Der kan nemt klemmes 8-10 personer ind omkring bordet, afhængigt af størrelsen og formen på spisebordsstolene.
Plankebordet er fremstillet af massivt hvidolieret egetræ, og kanten har en smuk, organisk form. Hvert Troense-plankebord er således unikt, da man følger træets naturlige form. Plankebordet er monteret på sortlakerede metalben.
Mål: H73 x B95 x L290 cm.
Joes – mellemstort plankebord med sorte krydsben

Joes-plankebordet er perfekt til en mindre spisestue, hvor man stadig ønsker det klassiske, rustikke look fra et solidt spisebord. Her er der tale om et plankebord på 200 x 95 centimeter, som har plads til mellem 6 og 8 personer.
De krydsede metalben komplimenterer den rustikke egetræs-bordplade, som er oliebehandlet. Oliebehandlingen fremhæver egetræets dybe, varme nuancer, som er eftertragtede i den hyggelige spisestue.
Mål: H76 x B95 x L200 cm.
Bloomingville Cozy – plankebord i egetræ med ben af hvidlakeret jern

Det danske firma Bloomingville er kendt for deres moderne, nordiske design. I Cozy-serien finder vi blandt andet dette plankebord af massivt egetræ, som er holdt i dets naturlige nuancer. Det er et fint, mellemstort plankebord med en længde på 200 centimeter, som passer fint ind i den almindelige spisestue.
Under plankebordet er monteret hvide ben af jern, som får bordet til at fremstå let og elegant. De ser ikke helt så bastante ud som sorte ben, der har tendens til at stjæle en smule fokus fra den flotte træbordplade.
Mål: H75 x B95 x L200 cm.
Canett Savon – dansk-designet bord med planker i egefinér

Vil du have et anderledes plankebord med en bordplade af elegant, hvidolieret egetræ? Canett Savon er et skønt plankebord med sortmalede metalben, der danner et interessant kryds i midten. Det passer perfekt som spisestuens samlingspunkt, og det kan både fungere i et større eller mindre rum.
Plankebordet måler 180 centimeter i længden, og der er således god plads til mellem 6 og 8 personer. Der kan tilkøbes tillægsplader, som monteres for enden af bordet, hvis man ønsker endnu mere plads.
Mål: H75,5 x B100 x L180 cm.
Act Nordic A-Line – plankebord i egetræ med udtræk

Act Nordic A-Line er et fint og naturligt plankebord, som dels er lavet af massivt egetræ og egefinér. Benene og rammen er af massivt egetræ, mens plankerne er af egefinér. Det er med til at holde prisen på et rimeligt niveau, og du får stadig et flot plankebord med et naturligt trælook. Det måler 200 centimeter i længden, hvilket er rigeligt til mellem 6 og 8 personer i alt.
Plankebordet har udtræk i begge ender, og der kan tilkøbes et sæt med 2 tillægsplader med en længde på 45 centimeter hver.
Mål: H74,6 x B95 x L200 cm.
True – lille plankebord i massiv eg med mørkegrå olie og sorte metalben

Vil du gerne have et lille plankebord? True måler 160 centimeter i længden, og har en bredde på 95 centimeter. Her er der god plads til mellem 4 og 6 personer, og dermed passer det perfekt ind i den lille spisestue eller køkkenet.
Plankebordet er af massivt, gråolieret egetræ, som dermed fremstår en lille smule mørkere end oprindeligt. Det skaber en hyggelig stemning i rummet, særligt i de mørke måneder hvor man gerne tænder stearinlys. Bordbenene er let skråtstillede, og fremstillet af metal.
Mål: H75 x B95 x L160 cm.
Timber – plankebord med organiske former og sortlakerede trapez-ben

Hos ILVA finder du dette flotte plankebord, som er lavet af massivt, gråolieret egetræ. Kanterne har bibeholdt deres organiske, naturlige kanter, så hvert bord er unikt. Det er et mellemstort plankebord med en længde på 200 centimeter, hvilket giver plads til mellem 6 og 8 personer.
Under egetræsplankerne er monteret trapez-ben af sortlakeret metal, som komplimenterer den mørke bordplade. Det er et flot og eksklusivt plankebord, som passer fint til den moderne spisestue.
Mål: H75 x B100 x L200 cm.