Med en pizzaovn kan du lave dine egne pizzaer med sprød bund og lækre toppings. Der er kommet mange interessante modeller på markedet, som kan bruges på terrassen eller i køkkenet. Flere af dem kan også bruges til andre ting. Vi har taget et kig på de 7 bedste pizzaovne, og vurderet deres egenskaber.
7 bedste pizzaovne
Vi har analyseret markedet og identificeret de bedste pizzaovne netop nu. Der er mange forskellige typer at vælge imellem, som er gode til bestemte formål. Se vores anbefalinger herunder.
Bedste all-round pizzaovn til gas
Ooni Koda 12
Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Meget nem at anvende.
- Bliver hurtigt varm.
- Laver rigtigt gode pizzaer med sprød skorpe.
- Ovnens stenbund er nem at tage ud og rengøre.
- Benene kan foldes op, så pizzaovnen er nem at opbevare.
Ulemper
- Vi savner et udvendigt termometer.
- Lille åbning på 33 centimeter gør det svært at rotere pizzaen.
- Gas regulator skal tilkøbes.
Ooni Koda 12 er den bedste pizzaovn i test. Den vinder hos Tek.no og The Spruce Eats, og begge testpaneler roser den for at lave lækre, sprøde pizzaer. Den er tilmed hurtig, så du skal kun vente i 15-20 minutter på at ovnen bliver klar. Herefter tager det kun få minutter at lave en pizza, og du kan nemt lave flere pizzaer efter hinanden.
Da Ooni Koda 12 bruger gas, slipper du for at genere naboerne med røg og os. Du skal dog købe en regulator separat, og den fungere knapt så godt i blæsevejr. Dette er dog et fælles problem for pizzaovne, som heldigvis nemt kan løses ved at sætte ovnen i læ for blæsten.
Noget, som mange har svært ved at opnå, når de laver pizza, er en sprød bund. Ooni Koda 12 bliver meget varm, og derfor kan du få sprød bund selvom pizzaen tilberedes på få minutter. Den medfølgende pizzasten spiller selvfølgelig også en rolle, da den har en god massefylde.
Vi kan rigtigt godt lide, at benene foldes op under ovnen, når den skal opbevares. Den fylder ikke meget, men til gengæld er åbningen også relativt lille: Den er kun 33 centimeter bred, så det kræver lidt øvelse at vende pizzaen undervejs. Når du først har styr på dette, er Ooni Koda 12 den perfekte all-round pizzaovn.
Specifikationer
- Varmekilde: Gas
- Ovnrummets åbning: Bredde på 33 cm.
- Vægt: 9,25 kg.
Her kan du se, hvordan Ooni Koda 12 fungerer i praksis:
Bedste billige pizzaovn
Cozze 13″ pizzaovn
Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Meget fornuftig pris ift. egenskaberne.
- Bliver meget varm, og holder godt på varmen.
- Fin kapacitet – åbning på 42 cm.
- Meget nem at anvende.
Ulemper
- Gasregulator skal tilkøbes.
- Lidt følsom overfør blæst.
- Kan ikke bruges til langtidsbagning.
- En smule tung (vejer 18 kg.)
Den bedste billige pizzaovn er fra Cozze. Det bekræftes blandt andet af det danske bagemagasin, Bagvrk, som dog anbefaler den store model. Her er det 13″-modellen, vi kigger nærmere på, fordi den er billig og meget populær, men den findes faktisk også i en 17″-udgave. Sidstnævnte koster selvfølgelig mere, men har til gengæld også en højere kapacitet.
Der er måske ikke den store forskel i udseendet, når man sammenligner Cozze-pizzaovnen med tilsvarende Ooni-modeller. Den bliver da også meget varmen, og faktisk holder den også godt på varmen. Åbningen er 42 centimeter bred, og dermed større end Ooni Koda 12, som er den bedste all-round pizzaovn netop nu. Cozze-pizzaovnen er også nem at anvende, men skal helst placeres i læ for vinden. Den er nemlig en smule følsom overfor blæst, hvilket er et problem for de fleste pizzaovne.
Da temperaturen er svær at justere, anbefaler vi kun Cozze-ovnen til korttidsbagning. Kaster du dig ud i langtidsbagning, skal du i stedet vælge en anden ovn. Der medfølger ingen gasregulator, så denne skal købes separat.
Alt i alt er Cozze-pizzaovnen et ganske fornuftigt valg, hvis du vil have en billig og begyndervenlig model. Du kan se, hvordan ovnen fungerer, i klippet herunder:
Specifikationer
- Varmekilde: Gas
- Ovnrummets åbning: 42 cm.
- Vægt: 18 kg.
Bedste premium pizzaovn
Ooni Karu 16
Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Kan både bruges med brænde, briketter eller gas.
- Digitalt termometer på ovnens front.
- Bliver meget hurtigt varm (kun 15 minutter).
- God plads – åbning på 42 cm.
- Ovndør af glas beskytter mod vind.
Ulemper
- Rimelig tung – vejer 28,4 kg.
- Kræver et gasmodul, som er tilkøb, hvis du vil fyre med gas.
- Svært at regulere temperaturen.
- Meget dyr.
Ooni Karu 16 anbefales blandt andet af Tek.no og T3.com. Den klarer sig generelt godt i test, og får desuden ros af brugere over hele verden. Det er en glimrende pizzaovn, som både kan bruges til brænde, briketter og gas. Du har således mange forskellige muligheder, og den kan derfor tilpasses forskellige placeringer. Hvis du ønsker at fyre op i ovnen med gas, skal du dog tilkøbe et gasmodul.
Pizzaovnen udmærker sig ved at have en gennemsigtig ovnlåge, der både holder på varmen og skærmer for blæst. Den er altså ikke helt så vindfølsom som andre modeller, hvilket kan være en stor fordel i en åben have. Det digitale termometer gør det også nemt at aflæse den nuværende temperatur.
Det er med andre ord en pizzaovn i en klasse for sig, som primært egner sig til feinschmeckeren, der ofte bager pizzaer og har en ekstraordinær interesse for håndværket. Vil du blot bage et par pizzaer i ny og næ, kan det bedre betale sig at vælge en billigere model – eksempelvis Ooni Koda 16, som har en tilsvarende kapacitet.
Her kan du se, hvordan Ooni Karu 16 fungerer:
Specifikationer
- Varmekilde: Brænde, briketter eller gas
- Ovnrummets åbning: 42 cm.
- Vægt: 28,4 kg.
Bedste pizzaovn til træpiller
Ooni Fyra 12
Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Laver pizzaer med god, autentisk smag.
- Bliver hurtigt meget varm.
- Let at flytte rundt – vejer kun 12 kg.
- God varmefordeling i hele ovnrummet.
- Smart løsning med ovnlåge, der gør ovnen mindre vindfølsom.
Ulemper
- Kan være en smule svær at tænde op.
- Der skal tilføres flere træpiller løbende, for at ovnen kan holde sig varm.
- Røg kan genere naboerne.
Ooni Fyra 12 er den bedste pizzaovn til træpiller. Den klarer sig fremragende i flere tests, og udnævnes blandt andet til “træpillekongen” af testpanelet hos Tek.no. Hos The Spruce Eats er panelet også begejstret, blandt andet på grund af den gode varmefordeling og jævne bagning.
Mange sværger til denne type pizzaovne, fordi de siges at give en mere autentisk smag. Røgen fra træpillerne cirkulerer nemlig ind omkring pizzaen, så den får en let røget smag, ligesom hvis man havde fået en pizza fra en ægte, italiensk stenovn.
Ooni Fyra 12 er en transportabel letvægtsovn, der vejer små 10 kilo. Den kan således nemt flyttes rundt og opbevares i et skur, når den ikke er i brug. Den roses af testpanelerne for at have god varmefordeling i hele ovnrummet, og den smarte låge gør ovnen mindre følsom overfor blæst.
Et par ulemper, som er værd at nævne, er at pizzaovne med træpiller oser en del under optænding. Du skal altså have overbærende naboer, hvis du ofte står i haven og laver pizzaer, da røgen kan være generende. Du skal også sørge for at tilføje ekstra træpiller løbende, hvis du laver flere pizzaer efter hinanden. Ellers falder temperaturen, og dine pizzaer bliver ikke sprøde.
Bortset fra disse få ulemper, er Ooni Fyra 12 en fremragende pizzaovn, som bringer dig tæt på den autentiske, italienske smag og konsistens.
I videoen herunder kan du se hvordan Ooni Fyra 12 fungerer:
Specifikationer
- Varmekilde: Træpiller
- Ovnrummets åbning: 33 cm.
- Vægt: 10 kg.
Bedste pizzaovn til brænde
Morsø Forno
Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Flot design, der pynter på terrassen.
- Stor åbning gør det nemt at rotere din pizza.
- Holder godt på varmen, også når du bager flere pizzaer efter hinanden.
- Kan også bruges til tilberedning af andre ting.
Ulemper
- Meget dyr.
- Tung – vejer 94 kg.
- Lav skorsten. Højere skorsten skal tilkøbes.
- Lang opvarmningstid.
Morsø Forno er den bedste pizzaovn til brænde. Den kan bruges til mange forskellige retter, og er altså ikke kun lavet til pizza. Den store åbning og det lige så store ovnrum gør det nemt at betjene ovnen, samt vende pizzaerne undervejs.
Da pizzaovnen bruger almindeligt brænde, kan du nemt opnå den gode, autentiske smag af italienske pizzaer. Det kræver dog lidt ekstra arbejde, da du først skal tænde op i dit brænde og dernæst vedligeholde temperaturen ved at tilføre ekstra brænde undervejs. Da ovnen er større, tager det også længere tid at nå den optimale tilberedningstemperatur. Du får altså ikke rygende varme pizzaer på 15-20 minutter, men til gengæld får du en flot ovn til terrassen, som også kan bruges til mange andre ting.
På grund af den store åbning er ovnen også relativt vindfølsom, men det har ikke nødvendigvis betydning. Noget, som vi til gengæld undrer os over, er den meget lave skorsten. Røgen ledes direkte ud i dit ansigt, og det kan være irriterende hvis vinden blæser i din retning. Man kan dog få en højere skorsten, men den skal tilkøbes som ekstraudstyr.
Herunder kan du se, hvordan Morsø Forno fungerer som pizzaovn:
Specifikationer
- Varmekilde: Brænde
- Ovnrummets åbning: Ca. 50 cm.
- Vægt: 94 kg.
Bedste elektriske pizzaovn
Sage the Smart Oven Pizzaiolo
Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- God varmefordeling giver jævn skorpe hele vejen rundt, selvom pizzaen ikke vendes.
- Meget nem at anvende.
- Kræver intet ekstraudstyr. Alt medfølger i pakken.
- Kan bruges inde og ude.
- Deep pan pizzaform og pizzasten medfølger.
Ulemper
- Vi savner lys i ovnrummet. Det er svært at se pizzaen, mens den bager.
- Pladskrævende – fylder godt i køkkenskabet, når den ikke er i brug.
- Larmer en del under brug.
- Kan kun lave pizzaer på op til 29 cm. i diameter.
Den bedste pizzaovn til indendørs brug er Sage the Smart Oven Pizzaiolo. Den er en sikker vinder til sprøde, lækre pizzaer, der kræver ekstra høj varme. Da ovnen er elektrisk, kan den bruges inde i køkkenet, så du kan lave pizzaer hele året uafhængigt af vejret eller adgang til have.
Sage the Smart Oven Pizzaiolo får blandt andet topkarakter hos Gastromand, Tek.no, The Spruce Eats og T3.com, der alle anbefaler pizzaovnen til indendørs brug. Gastromand nævner blandt andet, at den er nem at anvende og at varmen fordeles jævnt i ovnrummet. Du behøver altså ikke at vende pizzaen undervejs, men kan blot vente i to minutter mens pizzaen bages færdig.
Du skal ikke ud og købe regulator til gasflaske eller andet tilbehør, da alt medfølger. Det manglede da også bare, da Sage the Smart Oven Pizzaiolo er relativt dyr, men det er altså rart at du ikke skal bestille en masse ekstra tilbehør for at kunne bruge ovnen. Du får endda også en form til deep pan pizza, samt en massiv, rund pizzasten.
Har du ikke adgang til en terrasse, hvor du kan lave pizzaer, er Sage the Smart Oven Pizzaiolo dit bedste valg. Den fylder lidt i køkkenet, men til gengæld får du perfekte pizzaer hver gang. Derudover kan den også bruges til andre ting, som kræver hurtig bagning/stegning ved høje temperaturer.
I denne video kan du se, hvordan Sage the Smart Oven Pizzaiolo fungerer i praksis:
Specifikationer
- Varmekilde: El
- Ovnrummets åbning: 30 cm.
- Vægt: 17 kg.
Bedste pizzasten til alm. ovn
Eppicotispai pizzasæt
Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Laver gode pizzaer med sprød bund i din almindelige ovn.
- God størrelse – måler 38 x 30 cm.
- Bagespade medfølger også.
- Bedste alternativ til pizzaovn.
Ulemper
- Ikke helt det samme som en “rigtig” pizzaovn.
- Fylder en del i køkkenet.
Hvis du af den ene eller anden grund ikke kan have en pizzaovn stående i din have eller dit køkken, kan du overveje en pizzasten. Eppicotispai-stenen er et fremragende valg, da den er stor og har en god massefylde. Det betyder, at den bliver meget varm, samtidig med at den holder sig varm i lang tid. Dine pizzaer bliver derfor lækre og sprøde, ligesom hvis du lavede dem i en pizzaovn.
Pizzastenen kræver lidt øvelse i starten, og den fungerer bedst til ovne som kan opvarmes til mellem 275 og 300 grader. Mindre kan også gøre det, men jo varmere, jo bedre.
Du kan også bruge pizzastenen på grillen, hvis du ønsker dette. Det er en smart løsning, hvis du har en god, stor grill, som kan være anvendelig til formålet.
Specifikationer
- Varmekilde: Ovn eller grill
Før du køber
Det er ikke ligegyldigt, hvilken pizzaovn du køber. Pris og kvalitet hænger som regel sammen, men det er også vigtigt at du overvejer hvad du har brug for. Der findes nemlig mange forskellige pizzaovne, som er gode på hver deres måde. Se her, hvad du skal kigge efter, når du skal have ny pizzaovn:
- Varmekilde
Mange sværger til brænde eller træpiller, fordi de giver pizzaen en mere autentisk smag. Det kan dog give problemer på grund af røggener, så her kan gas være et glimrende alternativ. - Kapacitet
Små pizzaovne har en mindre åbning, og det er sværere at rotere pizzaen. Vælg en pizzaovn på mindst 12 tommer og gerne 13-14 tommer, så der er plads at arbejde på. - Størrelse
De fleste pizzaovne er store nok til, at du kan lave pizzaer på 28-30 centimeter. Vil du lave endnu større pizzaer, skal du have en pizzaovn på 16 tommer eller mere.
- Nyttige funktioner
Et termometer er værd at overveje, hvis du ønsker nem og hurtig aflæsning af ovnens temperatur. Overvej også en ovn med låge, hvis du ønsker en mindre vindfølsom ovn. - Reservedele
Små dele kan gå i stykker. Derfor er det en god idé at købe en pizzaovn, hvortil der kan købes reservedele. Ooni sælger eksempelvis reservedele til deres pizzaovne, og det samme gør andre producenter. - Placering
I de fleste haver er det muligt at placere ovnen, så den står i læ for vind og vejr. Er det ikke muligt, bør du overveje en pizzaovn med låge. Ellers risikerer du, at blæsevejr sætter en stopper for pizzabagningen.
Typer af pizzaovne – hvilken er bedst?
Der findes pizzaovne til gas, træpiller, brænde og el. Læs om fordele og ulemper ved de forskellige modeller herunder, så du kan blive klogere på dine muligheder.
Pizzaovne til gas
Pizzaovne til gas er et glimrende valg til små haver, hvor nabohusene er placeret tæt på. Gas genererer nemlig ikke nær så meget røg under optændingen, så du undgår at blive uvenner med dine naboer.
Nogle vil måske mene, at pizzaovne til gas giver en mindre “autentisk” smag til pizzaerne, men andre kan ikke smage forskel.
Pizzaovne til gas er meget nemme at anvende, og optændes på få sekunder.
Pizzaovne til træpiller
Pizzaovne til træpiller er glimrende, hvis du ønsker en mere autentisk smag i dine pizzaer. Det er nemt at dosere træpiller mens ovnen varmer op, og de er ganske effektive i brug.
En ulempe ved træpiller er til gengæld, at de generer en del røg, særligt under optændingen. Det kan give lidt problemer med naboerne, og derudover kan røgen sætte sig i tøjet og håret på dig selv og dine gæster.
Pizzaovne til brænde
En rigtig pizzaovn skal opvarmes med brænde. Det mener mange, og det er da også den mest autentiske måde at lave pizzaer på.
Pizzaovne til brænde kan hurtigt blive meget varme, men kræver lidt mere arbejde for at holde sig igang. Der skal jævnligt fyldes nyt brænde på, og det kan være svært at opnå en optimal temperatur. Dertil kommer selvfølgelig røggenerne, som kan være intense under optændingen.
Selvom mange mener, at træfyrede pizzaovne giver den mest autentiske smag i dine pizzaer, mener andre at forskellen er minimal. Overvej derfor, om denne type pizzaovn er det rette valg for dig, og om du kan bruge den uden at genere naboerne.
Elektriske pizzaovne
Elektriske pizzaovne er et glimrende valg for dig, der ikke kan (eller vil) lave pizzaer i haven. Et godt eksempel er Sage the Smart Oven Pizzaiolo, som er en miniudgave af en industriel, elektrisk pizzaovn.
Typisk inkluderer elektriske pizzaovne en pizzasten, så dine pizzaer får en sprød bund. Ulempen er naturligvis, at disse ovne er relativt tunge, og de fylder meget i køkkenskabet.
For de flestes vedkommende er dette måske en dårlig investering, medmindre du har plads til at lade den stå på køkkenbordet.
Pizzasten til grill eller ovn
En pizzasten (eller bagestål) er glimrende alternativer til pizzaovne. Så kan du nemlig bruge din almindelige ovn eller sågar gasgrillen, når du skal bage lækre pizzaer. Pizzasten og bagestål skal opvarmes til ovnens højeste temperatur, hvorefter pizzaen placeres direkte derpå. Det giver en sprød bund, og varmen stråler op i pizzaen så den bliver tilberedt på kort tid.
Normalt kan du få en god pizzasten til mellem 300 og 600 kroner, alt efter hvilken model du vælger.
Vores research
Hvordan finder man den bedste pizzaovn, og hvad kendetegner en god pizza? Dette spørgsmål har vi stillet flere eksperter, og derudover har vi foretaget vores egen research.
Vi har blandt andet spurgt et lokalt italiensk pizzaria i Odense, hvad der kendetegner en autentisk italiensk pizza, og svaret var – uden tøven: En sprød bund med et fint lag toppings af høj kvalitet. Uden den sprøde bund bliver pizzaen en slatten omgang, som ikke kan spises med fingrene. Derudover har vi gennemlæst ekspertanmeldelser på nettet, og gennemgået tusindvis af brugeranmeldelser på tværs af forskellige netbutikker.
Du kan læse flere tests af pizzaovne her:
- Tek.no: Test af 11 pizzaovne (18. maj 2023)
- Tek.no: Test af Sage the Smart Oven Pizzaiolo (29. januar 2022)
- Tek.no: Test af 2 billige pizzaovne (13. juni 2021)
- The Spruce Eats: Test af 10 pizzaovne (26. maj 2023)
- T3.com: Test af 8 pizzaovne (17. april 2023)
- Expressen: Test af 4 pizzaovne til gas (31. maj 2022)
- Gastromand: Test af Sage the Smart Oven Pizzaiolo
- Bagvrk: Test af Cozze pizzaovn (11. september 2022)