Der er stor forskel på opvaskemaskiner, og det kan betale sig at undersøge markedet før du køber. Skal den have ekstra højre? Foretrækker du bestikbakke eller kurv? Leder du efter en energivenlig model, og skal den være integrerbar?
Selvom alle opvaskemaskiner ligner hinanden, er der stor forskel på deres egenskaber. Med grundig research kan du finde den bedste opvaskemaskine til dine behov.
Top 8 bedste opvaskemaskiner
Søger du den bedste all-round opvaskemaskine, eller vil du spare penge? Vi har gennemgået de nyeste testresultater og brugeranmeldelser. Se de bedste opvaskemaskiner i forskellige kategorier herunder.
Bedste all-round opvaskemaskine –
Siemens SN45ZW05CS

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Vores all-round anbefaling går til Siemens SN45ZW05CS. Det er på alle parametre en god opvaskemaskine, som både vasker rent og sørger for grundig tørring efterfølgende. Tørring kan ellers være et problem, særligt med plastikbøtter og krus, men denne opvaskemaskine har et Shine&Dry program som kan forlænge tørretiden. Det er smart, hvis du vasker mange bøtter og skåle af plastik, da de ofte har svært ved at tørre i opvaskemaskinen. Noget, som også er et plus i denne opvaskemaskine, er det lave støjniveau. Det er rart, hvis køkken og spisestue er i samme rum, da man så kan køre opvaskemaskinen mens man spiser.
Siemens SN45ZW05CS er indrettet indrettet med en praktisk bestikbakke øverst. Det er således nemt at vaske knive og gafler, og der bliver mere plads i underkurven. Desværre er det på bekostning af højden i både under- og overkurv, så det kan knibe hvis du gerne vil vaske store skåle eller kander. Til almindelige tallerkener, gryder og glas er det dog intet problem. Vi er ikke helt sikre på, om Home Connect-appen er brugbar i det daglige, da opvaskemaskinen har et glimrende betjeningspanel. Dog kan den give dig besked, når der skal påfyldes afspændingsmiddel eller salt, hvilket er ret smart.
Specifikationer
- Energiklasse: C
- Antal kuverter: 14
- Bestik: Placeres i bakke øverst
- Lydniveau: 41 dB
Bedste billige opvaskemaskine –
Electrolux ESF5545LOW

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Den bedste billige opvaskemaskine er Electrolux ESF5545LOW. Opvaskemaskiner fra Electrolux er som regel også med i toppen af testresultaterne, og generelt er priserne i den fornuftige ende. Denne model har et klassisk design med display og betjeningspanel på fronten, samt over- og underkurv. Der er ingen bestikbakke, men til gengæld er der en rummelig bestikkurv. Da der ikke er bestikbakke øverst, er der til gengæld god plads til høje kopper og tallerkener. En ting, som vi rigtig godt kan lide ved denne opvaskemaskine, er at lågen åbnes til slut i programmet, så indholdet kan lufttørre. Det er ikke kun smart, fordi det bliver lettere for plastikskåle og -krus at tørre ordentligt, men også fordi du slipper for den “indelukkede” lugt der kan opstå når opvaskemaskinen står lukket et par timer efter programmet er slut.
En ting, som dog trækker lidt ned i den samlede vurdering af Electrolux ESF5545LOW, er at kurvene synes og føles i en billig kvalitet. De virker ikke særlig robuste, og de ruller ikke særlig godt på de dertil indrettede skinner. Underkurven har også tendens til at tippe, hvis man starter med at fylde den bagfra – og det gør de fleste velsagtens.
Med fordele og ulemper taget i betragtning, synes vi at Electrolux ESF5545LOW er den bedste billige opvaskemaskine på markedet netop nu.
Specifikationer
- Energiklasse: D
- Antal kuverter: 13
- Bestik: Placeres i bestikkurv
- Lydniveau: 44 dB
Bedste integrerbare opvaskemaskine –
Siemens SN63EX14CE

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Den bedste integrerbare opvaskemaskine er Siemens SN63EX14CE. En integrerbar opvaskemaskine kan skjules bag en skabslåge, så den ikke kan ses. Det er smart, hvis du gerne vil have et stilrent køkken, hvor hvidevarerne ikke forstyrrer øjet. Siemens klarer sig generelt godt i test, og denne model får ligeledes gode anmeldelser af køberne. Vaskeevnen er god, og tørringen er effektiv. For bedre at kunne tørre alting, åbnes lågen automatisk til sidst i programmet. På den måde kan det sidste damp lukkes ud, og bestik og service fortsætter med at lufttørre indtil du tømmer maskinen. Det er altså en glimrende opvaskemaskine, som også er meget energivenlig.
Da det jo er en integrerbar opvaskemaskine, er der intet display. Til gengæld er der en lysindikator, som lyser mod gulvet for at angive at maskinen er igang. Desværre viser lysindikatoren ikke den resterende tid, denne kan du kun få oplyst gennem appen (eller ved at åbne opvaskemaskinen). Nogle brugere synes også at maskinen larmer en smule, men det er ikke generende. Den tilhørende HomeConnect-app kræver også lidt øvelse, da den kan være lidt svær at finde ud af.
Specifikationer
- Energiklasse: C
- Antal kuverter: 13
- Bestik: Placeres i bestikbakke
- Lydniveau: 44 dB
Bedste smalle opvaskemaskine –
Bosch SPU4EKW28S

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Den bedste smalle opvaskemaskine er Bosch SPU4EKW28S. Der kan være langt mellem de gode smalle opvaskemaskiner på 45 centimeter, men nogle modeller er pengene værd. Denne opvaskemaskine har et simpelt men funktionelt design, bestående af en over- og underkurv med dertilhørende bestikkurv. Der er plads til 9 kuverter, hvilket er rigeligt til en familie på 3-4 personer, og den kan desuden styres via HomeConnect-appen. Flere brugere har konstateret, at den er meget støjsvag. Bosch-opvaskemaskiner produceres samme sted som Siemens-hvidevarer, og kvaliteten er altså den samme. Derfor overrasker det måske heller ikke, at Bosch-opvaskemaskiner klarer sig tilsvarende godt i test.
En lille ting, som er værd at nævne, er at HomeConnect-appen kan være lidt svær at anvende. Den kræver lidt tilvænning, og der er mange funktioner at forholde sig til. Holderne til vinglas er også en smule kluntede, her kunne vi godt have tænkt os et smarte system ala det man finder på Electrolux-maskiner, hvor glassene holdes på plads med små plast-dutter. Det er selvfølgelig bagateller, og overordnet set synes vi det er en udmærket opvaskemaskine til den mindre bolig.
Specifikationer
- Energiklasse: D
- Antal kuverter: 9
- Bestik: Placeres i bestikkurv
- Lydniveau: 44 dB
Bedste fritstående opvaskemaskine –
Bosch SMS4HVI33E

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fristående opvaskemaskiner er sjældne, men alligevel fandt vi denne Bosch opvaskemaskine som faktisk er udmærket. Den har en masse gode egenskaber, såsom bestikbakke øverst, betjeningspanel med display og mulighed for tilslutning via HomeConnect-app. Bosch SMS4HVI33E vasker ikke bare tingene rent, den har også god tørreevne. Vi kan godt lide muligheden for at tilvælge ekstra tørring med extraDry-funktionen, der forlænger tørretiden og skruer temperaturen op. Funktionen er blandt andet nyttig for dig, der ofte vasker plastikbøtter og flasker i maskinen.
En effektiv opvaskemaskine har selvfølgelig også et lidt højere støjniveau end andre modeller. Det bemærker vi også med denne opvaskemaskine, der har et støjniveau som er en smule højere end andre opvaskemaskiner. Eco 50-programmet er dog mere støjsvagt end resten af programmerne, fordi spuletrykket sænkes. Ulempen er så at opvasketiden forlænges, men det er ikke nødvendigvis et problem hvis du primært vasker op om natten.
Specifikationer
- Energiklasse: D
- Antal kuverter: 13
- Bestik: Placeres i bestikbakke
- Lydniveau: 46 dB
Bedste energivenlige opvaskemaskine –
Siemens SN65ZX00AE

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Siemens SN65ZX00AE er en af de mest energivenlige opvaskemaskiner på markedet. Den er også integrerbar, så den kan gemmes væk bag en skabslåge, og den har mange gode egenskaber. Ifølge energimærket bruger opvaskemaskinen kun 74 kWh om året, når der vaskes 100 gange med maskinens Eco-program. Udover Eco-programmet har maskinen også et effektivt Auto-program og et Intensiv-program, samt mulighed for at afkorte vasketiden i alle programmer.
Noget, som trækker en lille smule ned i den samlede bedømmelse, er at opvaskemaskinen ikke har en resttids-indikator. En lysindikator lyser ned på gulvet, for at vise at maskinen er igang, men den angiver ikke resterende tid. Der skal du ind i appen, hvor du også finder en række andre funktioner. Desværre får appen kritik fra brugere, efter de har testet den. Den er ikke helt nem at anvende, og man må derfor væbne sig med tålmodighed. Udover disse små problemer, er Siemens SN65ZX00AE stadig vores førstevalg blandt de energivenlige modeller.
Specifikationer
- Energiklasse: C
- Antal kuverter: 13
- Bestik: Placeres i bestikkurv
- Lydniveau: 44 dB
Bedste støjsvage opvaskemaskine –
Blomberg GUN39S30XAD2

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Hvis du gerne vil have en støjsvag opvaskemaskine, som samtidig er blandt de bedste på markedet, skal du vælge Blomberg GUN39S30XAD2. Med et støjniveau på kun 40 decibel er den blandt de mest støjsvage opvaskemaskiner på markedet, og samtidig har den plads til hele 16 kuverter. Det kan lade sig gøre på grund af en smart indretning, hvor der både er en flad bestikbakke øverst, samt en lille kurv til bestik i underkurven. Maskinen har også SelfDose-automatik, som præcist kan dosere den rette mængde flydende opvaskemiddel. Det er smart, da et overforbrug af opvasketabs er skidt for både miljøet og din pengepung.
Hvad der til gengæld er knap så smart, er at man ikke kan se den resterende tid på det igangværende program. Der findes nemlig kun en lysindikator i bunden af lågen, som viser at opvaskemaskinen er tændt, men den viser ikke tiden. Det er lidt ærgerligt, når nu vi er oppe i denne prisklasse. Dog er det ikke et problem for os, da vi altid tænder opvaskemaskinen om aftenen inden vi går i seng. Der er strømmen også billig, så det kan bedst betale sig.
Specifikationer
- Energiklasse: C
- Antal kuverter: 16
- Bestik: Placeres i bestikkurv og/eller bestikbakke
- Lydniveau: 40 dB
Bedste opvaskemaskine med ekstra højde –
Siemens SX75ZX05CE

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Kigger du efter en god opvaskemaskine med ekstra højde, er Siemens SX75ZX05CE det rette valg. Opvaskemaskinen er en af de mest populære på markedet, og der er flere grunde hertil: Den ekstra højde giver først og fremmest ekstra plads i alle kurve, og derudover har den gode vaske- og tørreegenskaber. Det er også smart at maskinen kan sende en påmindelse til din smartphone, når det er tid til at påfylde salt og afspændingsmiddel, da man nemt kommer til at glemme dette.
Da opvaskemaskinen er ekstra høj, skal du huske at tjekke om den passer til dit køkken. På Siemens’ hjemmeside kan du finde alle relevante dokumenter, såsom brugsanvisning og installationsvejledning, så du ved om den passer til dit køkken eller ej. En anden ting, som er værd at være opmærksom på, er at HomeConnect-appen kræver lidt tilvænning. Den er godt at have, da opvaskemaskinen ikke har et display på fronten, men den kan være lidt tung at danse med.
Specifikationer
- Energiklasse: C
- Antal kuverter: 14
- Bestik: Placeres i bestikbakke
- Lydniveau: 42 dB
Overvejelser før køb
Det er vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser om dine behov, før du køber ny opvaskemaskine. Herunder er nogle forslag til ting, som du bør overveje, før du bestiller din nye opvaskemaskine.
- Antal kuverter
En opvaskemaskine med plads til 12-13 kuverter er tilstrækkelig for de fleste. Til en familie på 4-5 personer anbefales det at vælge en model med mindst 14 kuverter. - Energiklasse
Opvaskemaskiner i de bedste energiklasser bruger mindre strøm, men til gengæld er de meget dyre. Tjek det årlige energiforbrug, og vælg som minimum en opvaskemaskine i energiklasse D. - Bestikbakke eller kurv?
Bestikbakker gør det nemmere at organisere knive og gafler, så de ikke klumper sammen. Kurve er til gengæld nemmere at anvende, men det kan være svært at vaske bestikket rent hvis knive, skeer og gafler læner sig op ad hinanden.
- Støjniveau
Hvis du vil have en støjsvag opvaskemaskine, skal du gå efter efter lydniveau på højst 44 dB. Det er særligt vigtigt, hvis dit køkken har åben forbindelse til spisestue og stue. - Højde
Nogle opvaskemaskiner har ekstra højde. Det giver selvfølgelig mere plads til bestik og service, men det er ikke sikkert at de passer til dit køkken. Husk at undersøge dette, før du køber. - Nyttige funktioner
Hvis du vil sikre, at plastikbøtter og krus bliver helt tørre, bør du vælge en opvaskemaskine med ekstra tørrefunktion. Ligeledes er det rart med hurtigprogrammer, så du altid kan lave en hurtig opvask.
Hvilken opvaskemaskine skal du vælge?
Der findes mange forskellige typer af opvaskemaskiner, som er værd at kende til. Bliv klogere på de forskellige typer herunder, så du ved hvad du skal kigge efter.
Opvaskemaskine til underbygning
Opvaskemaskiner til underbygning passer i de fleste ældre køkkener, da de blot skal stå under en køkkenbordplade. De følger standardmålene på køkkenelementer, og kan imødekomme de flestes behov.
Den største ulempe ved denne type opvaskemaskine, er at den er synlig. Den gemmer sig ikke bag en skabslåge, som integrerbare opvaskemaskiner gør.
Integrerbar opvaskemaskine
Integrerbare opvaskemaskiner foretrækkes i moderne køkkener, fordi de kan skjules bag en skabslåge.
Når opvaskemaskinen skjules bag en skabslåge, betyder det dog også at displayet forsvinder. Hvis du stadig gerne vil kunne aflæse resterende tid af valgte program, kan du vælge en model der angiver tiden ved hjælp af lys mod gulvet. Funktionen hedder eksempelvis TimeLight på Bosch-opvaskemaskiner.
Smal opvaskemaskine
Smalle opvaskemaskiner måler typisk 45 centimeter i bredden, og passer derfor ind i en smal køkkensektion. De fås både til underbygning eller uden front, så de kan integreres bag en skabslåge.
En smal opvaskemaskine er nyttig i det lille køkken, og der er typisk plads til 9 eller 10 kuverter. Det er rigeligt til en lille husholdning på 2-3 personer.
Bordopvaskemaskine
Til den lille studielejlighed eller sommerhuset er bordopvaskemaskinen et godt valg. Den kan vaske mellem 5 og 6 kuverter, hvilket er tilstrækkeligt for den lille husholdning på 1-2 personer.
En bordopvaskemaskine er typisk ikke særlig energivenlig, sammenlignet med de store opvaskemaskiner, men den bruger til gengæld ikke særlig meget vand.
Fritstående opvaskemaskine
Fritstående opvaskemaskiner er ikke særlig udbredte, men der findes alligevel et par stykker på markedet.
Du kan med fordel vælge en fritstående opvaskemaskine, hvis du ikke har en ledig sektion under et køkkenbord. Fritstående opvaskemaskiner har nemlig paneler på toppen og siderne, så de kan stå frit i rummet.
Ekstra høj opvaskemaskine
Opvaskemaskiner med ekstra højde har naturligvis mere plads, og det kan være en fordel hvis du ofte vasker store skåle og gryder. Det er også en fordel, hvis du har store tallerkener eller vinglas, da de nemt kan stå i kurvene.
Det er vigtigt at huske på, at opvaskemaskiner med ekstra højde kræver lidt ekstra plads under køkkenbordet. Husk derfor at undersøge, om soklen passer til opvaskemaskinen, inden du bestiller.
Opvaskemaskine med ekstra topkurv
De fleste opvaskemaskiner har to kurve: En under- og en overkurv. Nogle modeller har en ekstra overkurv, som kan justeres op eller ned, således at pladsen kan udnyttes optimalt.
Det er blandt andet smart, hvis du ofte vasker forskellige typer af grydeskeer og små skåle, da de ikke tager meget plads i højden.
Vores research
For at finde de bedste opvaskemaskiner på markedet, har vi foretaget grundig research. Vi har gennemgået de nyeste testresultater, og læst brugeranmeldelser på tværs af alle danske hvidevarebutikker. Slutteligt har vi rådført os med områdeeksperter, og foretaget fysiske inspektioner af opvaskemaskiner fra flere producenter. Dette har givet os et godt overblik over markedet, og bidraget med vigtig viden om de mange forskellige muligheder.
De bedste opvaskemaskiner, som er blevet udvalgt til denne guide, er blevet evalueret på følgende parametre: Vaskeresultat, tørring, brugervenlighed, byggekvalitet, støjniveau, kapacitet og energiforbrug.
Se mere i disse videnskabelige tests:
- Forbrugerrådet Tænk: Test af 90 opvaskemaskiner (15. juni 2022)