Få gratis rådgivning og 3 tilbud på nyt gulv på strøer

Du har mange muligheder, hvis du vil have nyt gulv på strøer. Hos vores samarbejdspartner, 3byggetilbud.dk, får du gratis rådgivning og hjælp til at finde det rette firma til opgaven. Du modtager 3 tilbud, som du kan kigge igennem, og det er selvfølgelig helt uforpligtende.
- Nemt og hurtigt svar på forespørgsel
- Over 650.000 formidlede opgaver
- 100% uforpligtende og gratis rådgivning til din gulvopgave
Hvad er gulv på strøer?
Et gulv på strøer, eller strøgulv, som det også kaldes, er et trægulv monteret på opklodsede strøer. Det kan være udført på mange måder, og der kan eksempelvis være ilagt isolering og gulvvarme.
Gulvstrøer er typisk 40×39 millimeter, men størrelserne kan variere fra bolig til bolig. Strøgulve er bredt anvendt i både nyere og ældre byggerier.
Gulvbelægningen direkte på strøer skal være bærende, og derfor vælger mange at lægge et undergulv af spånplader. Herpå kan du lægge et svømmende gulv af forskellige typer træ, men du kan også lægge gulvtæpper.
Hvis du vælger den forkerte type gulvbelægning, risikerer du at gulvet gynger og synker ned, når du går på det. Fodtrin vil simpelthen forplante sig ud i rummet som rystelser, der kan få glas til at klirre og reoler til at bevæge sig.
Hvad koster nyt gulv på strøer?
Prisen på et nyt strøgulv varierer meget, alt efter hvilken type gulv du ønsker at lægge. Du kan med fordel undersøge priserne i byggemarkederne, men det bedste er at kontakte et gulvfirma og få et konkret tilbud til din bolig.
Hvordan lægger man gulv på strøer?
Hvis du ikke ved præcist hvordan man lægger gulv på strøer, er det en god idé at kontakte et firma med den rette ekspertise. Skulle du have mod på at gøre det selv, finder du nogle gode råd herunder:
1. Undersøg eksisterende gulvopbygning
Før du overhovedet gør andet, skal du vide præcist hvordan gulvet er opbygget. Derfor er det en god idé at kigge på tegningerne af huset, eller prøve at pille lidt af det gamle gulv af. Det har nemlig betydning, hvilke strøer der er brugt, hvor stor afstand de ligger med og om der er et undergulv.
2. Vælg et gulv, der passer til den underliggende konstruktion
Hvis der allerede er et undergulv, eksempelvis af spånplader, kan du bare lægge nyt gulv ovenpå. Er der gulvvarme, skal du være opmærksom på om gulvet kan bruges hertil. Træ giver sig en smule, når temperaturen skifter op og ned, og ved gulvvarme kan udsvingene være større end ved andre varmekilder.
Hvis der ikke er et undergulv, skal du vælge en bærende gulvbeklædning, som så lægges på eksisterende strøer.
3. Mål rummet op, inden du lægger gulvet
Før du lægger gulvet, er det en god idé at måle rummet op. Så får du en idé om, hvorvidt gulvplankerne passer til rummet, eller om de skal tilskæres en smule først. Hvis du ikke måler rummet op først, kan du risikere at skulle skære et tyndt stykke gulvplanke til det sidste stykke. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er du nødt til at pille gulvet op og starte forfra.
4. Læg gulvet i samme retning gennem hele boligen
Før du lægger det første stykke gulv, skal du finde boligens længderetning. Hvis din bolig er 12 x 8 meter, skal du lægge gulvet parallelt med de 12 meters længde. Herefter skal du huske at lægge gulvet i samme retning, da det giver et pænere og mere ensartet udtryk gennem boligen.
5. Husk afstandsstykker
Da trægulve i sagens natur giver sig en smule under forskellige forhold, skal de lægges med 5-6 millimeters afstand til væggen. Derfor skal du bruge afstandsstykker, så der er plads til at gulvet kan give sig en smule. Den præcise afstand til væggen kan variere en smule, afhængigt at størrelsen på rummet.
Fordele og ulemper ved gulv på strøer
Gulve på strøer er lidt specielle, og kommer med et sæt fordele og ulemper som du bør kende.
Fordele
- Nemt at montere gulv på strøer. Hvis lægterne er opklodset korrekt og lagt med den rette afstand, er det en smal sag at lægge gulv ovenpå.
- Muligt at isolere gulvet. Ved at lægge isoleringsmateriale mellem strøerne, kan du undgå at kulde trænger op gennem gulvet. Du kan også lydisolere, hvis der er tale om en etageadskillelse.
- Strøer kan virke støddæmpende. I modsætning til et råt betonunderlag kan strøer være med til at dæmpe stød, især hvis strøerne er opklodset på bløde brikker.
Ulemper
- En smule trinlyd kan ikke undgås. Selvom strøgulvet er lavet korrekt, kan man nemmere høre/mærke trinlyde end på et trægulv lagt mod betondæk.
- Kræver mere teknisk snilde. Når du lægger nyt gulv på strøer, skal du sikre dig, at du bruger den rette type gulv. Du kan muligvis også blive nødt til at lægge et undergulv.
- Dyrere end et svømmende gulv, da det kræver flere materialer at lave gulv på strøer.
Huskeliste
Før du lægger nyt gulv på strøer, er det en god idé at huske disse råd:
- Relativ luftfugtighed i bygningen skal ligge mellem 35% og 65%, alt efter årstiden, og temperaturen skal ligge stabilt på ca. 20 grader.
- Fugtindholdet i beton, letbeton osv. skal svare til årstidens normale relative luftfugtighed. I et nybygget hus kan der således gå et par måneder, før det er forsvarligt at lave nyt gulv på strøer.
- Isoleringsmaterialer m.m. skal være tørre.
- Hvis du udfører opklodsningerne i beton, skal de være tørre og hærdede.
- Du skal udlægge en fugtspærre, før du begynder at lægge gulvet. Den beskytter mod opstigende fugt fra underliggende betonkonstruktion.