Med en ledningsfri støvsuger kan du nemt rengøre boligen. Du slipper for at lede efter frie stikkontakter, og du skal ikke længere købe støvsugerposer. Ledningsfrie støvsugere er nemlig poseløse, og tømmes direkte i skraldespanden.
Efterhånden som teknologien er blevet bedre, er priserne også faldet. Ledningsfrie støvsugere er stadig dyrere end almindelige støvsugere, men prisforskellen bliver gradvist mindre. Ledningsfrie støvsugere er værd at overveje, hvis du bor i lejlighed, men den kan også være et godt supplement i den store bolig.
Her er de 8 bedste ledningsfrie støvsugere
Der findes mange ledningsfrie støvsugere på markedet, og der er stor forskel på kvaliteten. Vi har gennemgået de nyeste testresultater, læst brugeranmeldelser og rådført os med eksperter, for at finde de bedste ledningsfrie støvsugere netop nu.
Bedste ledningsfrie støvsuger all-round –
Dyson V15 Detect Absolute

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Bedre sugestyrke end tidligere Dyson-modeller.
- Smart lys, der gør det nemt at spotte støv og snavs på gulvet.
- Stor tilbehørspakke af høj kvalitet.
- Nemt at tømme beholderen i skraldespanden.
- God til både hårde gulve og tæpper.
Ulemper
- Meget dyr støvsuger.
- Lidt tung at håndtere. Vejer 3,1 kg.
- Kræver opbevaringsplads med stikkontakt.
- Kort batteritid trods forbedringer.
Den er dyr, men den er god. Dyson V15 Detect Absolute er den bedste ledningsfrie støvsuger på markedet, men til prisen kan man heller ikke forvente mindre. Den er blandt andet bedst i test hos Tek.no, og den får ligeledes gode anmeldelser på et hav af udenlandske hjemmesider. Dyson kan tilsyneladende blive ved med at genopfinde den ledningsfrie støvsuger, og det nye er at V15 kan oplyse gulvet foran mundstykket. Det lyder måske som en fjollet gimmick, men det er faktisk smart: I områder med dårlig belysning er det svært at ane støvet, selvom det er der. Med lyset kan du nemt se hvor der trænger til at blive støvsuget, og i sidst ende bliver støvsugningen mere effektiv.
Noget, som Dyson også er gode til, er tilbehørspakken. Du får en stor tilbehørspakke, og det er ikke bare en bunke billige plastikdele. Til V15 Detect Absolute får du et gulvmundstykke med børster til brug på tæpper, et gulvmundstykke med blød rulle til brug på hårde gulve, en fleksibel adapter til støvsugning under møbler, et lille børstemundstykke til møbler, et kombinationsmundstykke, et fugemundstykke og en vægstation. Al tilbehøret er brugbart i det daglige, og det fungerer glimrende.
Støvbeholderen er også nem at tømme over en skraldespand, og som noget nyt kan du nu også fjerne batteriet og erstatte det med et nyt. Batteripakker er stadig relativt dyre, men det er rart at have muligheden. Især fordi støvsugeren stadig kun holder i 7 minutter på højeste styrke.
Specifikationer
- Aftageligt batteri: Ja
- Brugstid: Op til 60 minutter
- Kapacitet støvbeholder: 0,77 liter
- Ladestation: Vægdockingstation medfølger (stander kan tilkøbes)
- Vægt: 3,1 kg.
Bedste billige ledningsfrie støvsuger –
Bosch Athlet Serie 6 BCH85N

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- God sugestyrke på tæpper og hårde gulve.
- Smart design – støvsugeren kan stå af sig selv.
- Batteri holder i op til 45 minutter.
- Let at arbejde med.
Ulemper
- Rimelig lang ladetid (6 timer).
- Intet ekstratilbehør medfølger.
- Ikke god til støvsugning af møbler, hjørner, sprækker, osv.
- Batteri kan ikke udskiftes.
Hvis du søger en god billig støvsuger uden ledning, er Bosch BCH85N et oplagt valg. Støvsugeren har god kapacitet i den indbyggede støvbeholder, og den har en glimrende sugestyrke.
For nogen vil designet være et irritationsmoment, men for andre er det en fordel. Motor, støvbeholder og batterier er placeret lige over mundstykket, så den føles lettere når du støvsuger. Den kan også stå af sig selv, i modsætning til eksempelvis Dyson-støvsugere, der enten skal lægges ned eller stå i en holder.
Der medfølger kun et roterende børstemundstykke til denne håndholdte støvsuger, men der kan tilkøbes et tilbehørssæt med møbelmundstykke, sprækkemundstykke, støvsugerslange og skulderrem.
Bosch BCH85N fungerer bedst til støvsugning af gulve, på grund af dens design. Den er et godt supplement til den almindelige støvsuger, men den fungerer også godt i den lille bolig.
Specifikationer
- Aftageligt batteri: Nej
- Brugstid: Op til 45 minutter
- Kapacitet støvbeholder: 0,9 liter
- Ladestation: Medfølger ikke
- Vægt: 3,5 kg.
Bedste kompakte ledningsfrie støvsuger –
OBH Nordica X-pert 3.60

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Kompakt og let – vejer kun 2,2 kg.
- Lang brugstid. Op til 43 minutter på en opladning.
- Nem at manøvrere med, også i smalle passager.
- Batteri kan tages af og oplades for sig selv.
Ulemper
- Ingen mulighed for at købe ekstra mundstykke eller reservebatterier.
- Ikke den bedste sugestyrke.
OBH Nordica X-pert 3.60 er den bedste kompakte støvsuger uden ledning. Den vejer kun 2,2 kilo, og kommer nemt rundt i hele boligen. Batteriet holder i op til 43 minutter på laveste indstilling, men løber hurtigt tør på den højeste sugestyrke.
Til denne ledningsfrie støvsuger medfølger en lille vægholder, hvor både støvsuger og ekstratilbehør kan opbevares. Batteriet er aftageligt og kan oplades for sig selv, hvilket er ganske smart. Man skulle så tro, at man kunne købe ekstra batterier for at øge brugstiden, men vi har ikke kunnet finde nogle ekstra batterier. Heller ikke i OBH Nordicas egen webshop.
OBH Nordicas ledningsfrie støvsugere klarer sig generelt godt i test, men indtil videre er kun få modeller blevet testet. Generelt er køberne glade for X-pert 3.60, og den får næsten udelukkende positive anmeldelser. Vi har derfor god grund til at tro, at X-pert 3.60 er et godt valg. Udover standardmundstykket med børster medfølger der også et lille sprækkemundstykke og en støvbørste.
Specifikationer
- Aftageligt batteri: Ja
- Brugstid: Op til 43 minutter
- Kapacitet støvbeholder: 0,5 liter
- Ladestation: Medfølger ikke
- Vægt: 2,2 kg.
Bedste valg til hårde gulve –
Electrolux Ultimate 800

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Smart PowerPro mundstykke, der fungerer godt på hårde gulve.
- Stor tilbehørspakke medfølger.
- Teleskoprør kan tilpasses din højde og arbejdsstilling.
- Ekstra batterier kan tilkøbes.
- Ladestander medfølger.
Ulemper
- Lidt bøvlet at tømme støvbeholderen.
- Løber tør for strøm på kun 5-6 minutter på maks. hastighed.
Den bedste ledningsfrie støvsuger til hårde gulve er Electrolux Ultimate 800. Den kommer med en stor tilbehørspakke, heriblandt et specielt PowerPro hårdtgulvsmundstykke, hvis bløde rulle sørger for en effektiv rengøring af træ- og klinkegulve.
Electrolux Ultimate 800 klarer sig glimrende i test, hvilket vi blandt andet kan konstatere på Testfamilien.dk. Alle testere har bedømt støvsugeren til at være god eller meget god, og det er især på nytteværdien og kvaliteten at den udmærker sig. På grund af den store tilbehørspakke er der et mundstykke til ethvert formål, og Ultimate 800 bliver altså hurtigt en god hjælp i det daglige. Der medfølger endda en god ladestander, hvorpå du kan opbevare støvsugeren og dit mest benyttede tilbehør. Hos Aftonbladet konstaterer man også, at den ligger i toppen sammen med Dyson og tilsvarende ledningsfrie støvsugere.
En anden smart egenskab, som ikke findes på særlig mange ledningsfrie støvsugere, er teleskoprøret. Det kan forlænges efter behov, så det passer præcist til din højde. Desværre vokser træerne ikke helt ind i himlen, og støvbeholderen har et lidt bøvlet design. For at tømme beholderen skal den klikkes af, men så skal du først fjerne filteret. Her kunne man have lavet en elegant løsning som på Dyson-støvsugere, hvor man “skyder” støvet ud af bunden uden at man skal pille støvsugeren fra hinanden.
Specifikationer
- Aftageligt batteri: Ja (ekstra batterier kan tilkøbes)
- Brugstid: Op til 35 minutter
- Kapacitet støvbeholder: 0,4 liter
- Ladestation: Medfølger
- Vægt: 2,9 kg.
Bedste valg til gulvtæpper –
Samsung Jet 70 Complete

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Effektivt børstemundstykke til gulvtæpper.
- God og stor tilbehørspakke.
- Smart design, der gør det let at støvsuge under møbler.
- Nemt at bruge det medfølgende tilbehør.
- Godt børstemundstykke til møbler.
Ulemper
- Bøvlet at tømme støvbeholderen.
- En smule dyr.
Den bedste ledningsfrie støvsuger til gulvtæpper er Samsung Jet 70 Complete. Den er bedst i test hos Forbrugerrådet Tænk, og i Complete-versionen får du glimrende mundstykker til lidt af hvert. En af højdepunkterne er det medfølgende Turbo Action-børstemundstykke, der fungerer godt på gulvtæpper. Der medfølger også et lille, motoriseret børstemundstykke, som kan bruges på møbler og små tæpper. Nogle af de områder, som Samsungs Jet 70 Complete udmærker sig på, er blandt andet fjernelse af dyrehår og større partikler på gulvtæpper. Mange ledningsfrie støvsugere har ellers svært ved dette.
Et andet springende punkt, når du støvsuger mange gulvtæpper, er batteriet. Med Samsung Jet 70 Complete får du op til 40 minutters støvsugning på en opladning, og den kan oplades på 3,5 timer. Det er også muligt at købe et ekstra batteri, hvis du ønsker at bruge støvsugeren på et større areal.
På grund af støvsugerens design, hvor støvbeholderen er placeret over røret, skal den afmonteres og adskilles før indholdet kan hældes ud. Du skal altså have fingrene ned i beholderen og røre ved forskellige dele, og det bliver altså en smule bøvlet. Her kunne man godt have lavet en smartere tømningsmekanisme, så man slipper for at pille støvsugeren fra hinanden hver gang.
Specifikationer
- Aftageligt batteri: Ja (ekstra batteri kan tilkøbes)
- Brugstid: Op til 40 minutter
- Kapacitet støvbeholder: 0,8 liter
- Ladestation: Vægladestation medfølger
- Vægt: 2,6 kg.
Bedste støvsuger med udskifteligt batteri –
Bosch BCS812KA2

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Masser af sugestyrke.
- Meget hurtig opladning (1 time).
- Glimrende batterisystem (fungerer til alle Bosch’ grønne produkter).
- God tilbehørspakke.
- Effektiv på både gulvtæpper og hårde gulve.
Ulemper
- Prisen er høj pga. ekstra batteri.
- Blødt gulvmundstykke medfølger ikke.
- Lidt tung.
Den bedste ledningsfrie støvsuger med udskifteligt batteri er Bosch BCS812KA2. Hvis nogen ved, hvordan det skal gøres, er det Bosch. Det ser man også på batterierne, som er en del af deres “Power for ALL System”, og som dermed passer til hele Bosch’ grønne produktserie.
Med den håndholdte Bosch støvsuger får du ikke bare god sugestyrke, men også en stor tilbehørspakke. Det betyder at du kan bruge støvsugeren til mange forskellige formål, hvilket er en fordel i det lille hjem. Som en del af tilbehørspakken medfølger også et ekstra batteri, så du kan oplade et batteri mens du bruger det andet.
Ledningsfrie Bosch-støvsugere klarer sig generelt godt i test, og BCS812KA2 er da også en meget populær model. En lignende model er testet hos Drkoch.dk, og den får en god samlet bedømmelse på 4,6 ud af 5.
Som det også er tilfældet med lignende håndholdte støvsugere, er toppen rimelig tung. Hvis man ofte skal løfte støvsugeren, kan man godt blive lidt træt i armene, da den vejer 3 kilo. Det er også en smule bøvlet at tømme støvbeholderen, da det skal gøres i tre trin: Først afmonteres beholderen, dernæst løftes filteret op, og til sidst hælder du indholdet i skraldespanden. Dernæst skal støvsugeren samles igen.
Specifikationer
- Aftageligt batteri: Ja (ekstra batteri medfølger)
- Brugstid: Op til 40 minutter
- Kapacitet støvbeholder: 0,4 liter
- Ladestation: Medfølger
- Vægt: 3 kg.
Bedste ledningsfrie støvsuger til dyrehår –
Miele Triflex HX2 Cat & Dog

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Smart modulopbygget design.
- God til at fjerne hår på alle overflader.
- God sugestyrke på alle niveauer.
- Kan opbevares og oplades i det medfølgende vægbeslag.
- Udskifteligt batteri medfølger, og ekstra batterier kan tilkøbes.
- Glimrende tilbehørspakke.
Ulemper
- Lidt bøvlet skifte valser i gulvmundstykket.
- Støvbeholder skal afmonteres for at kunne tømmes.
- En smule dyr.
Miele Triflex HX2 Cat & Dog er den bedste ledningsfrie støvsuger til hundehår og kattehår. Den har et usædvanligt, modulopbygget design, som gør det muligt at sammensætte støvsugeren på forskellige måder. Motor med støvbeholder kan enten placeres i toppen af håndtaget for bedre manøvredygtighed, eller nede ved mundstykket for øget komfort ved støvsugning af gulv. Vælger du sidstnævnte opbygning, kan støvsugeren også stå af sig selv. Du kan selvfølgelig også afmontere røret helt, så den kan fungere som en kompakt håndstøvsuger i stedet. Det er nyttigt, hvis du eksempelvis skal støvsuge bilen eller dine møbler.
Det er altså ikke uden grund, at Miele Triflex HX2 Cat & Dog er bedst i test hos Forbrugerrådet Tænk. Udover det smarte og funktionelle design, har den også en fremragende sugestyrke. Du kan i de fleste tilfælde nøjes med at bruge støvsugeren på laveste sugestyrke, medmindre du skal støvsuge gulvtæpper.
En ting, som vækker lidt undren ved Miele Triflex HX2 Cat & Dog, er fraværet af ekstra gulvmundstykker. Du kan tilkøbe en såkaldt “Softvalse Hardfloor Care”-rulle, som så skal sættes ind i dit gulvmundstykke i stedet for børstevalsen, men så skal du skifte dem ud hver gang du går fra hårde gulve til gulvtæpper. Det er lidt fjollet, især på en ledningsfri støvsuger i denne prisklasse.
Specifikationer
- Aftageligt batteri: Ja
- Brugstid: Op til 60 minutter
- Kapacitet støvbeholder: 0,5 liter
- Ladestation: Vægladestation medfølger
- Vægt: 3,6 kg.
Bedste ledningsfrie støvsuger til bilen –
Bosch BCH86PET2

Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Smart tilbehørspakke til nem støvsugning i bilen.
- Kan stå oprejst af sig selv.
- God sugestyrke.
- Nem at anvende.
- Behagelig at bruge på gulve.
Ulemper
- Besværligt at tømme støvbeholderen.
- Ingen ladestation.
- Ikke så god på gulvtæpper.
Bosch BCH86PET2 er den bedste ledningsfrie støvsuger til bilen. Den kan nemlig bæres på ryggen, mens du støvsuger, så du har begge hænder frie til at arbejde med. Det er smart, når du skal flytte rundt på ting under støvsugningen, eller til når du skal ind og kravle på bilens sæder.
Den ledningsfrie støvsuger fra Bosch er ikke kun god til bilen, men også til støvsugning inde i boligen. Den store tilbehørspakke gør den til et oplagt valg for dig, der gerne vil have en universel støvsuger.
Bosch BCH86PET2 har efterhånden været på markedet i et stykke tid, men den er altså stadig populær blandt køberne. Den er heller ikke specielt dyr, og derfor er den et godt supplement til den almindelige støvsuger. Den er også i stand til at stå oprejst af sig selv, hvilket kan være praktisk når du er i gang med at gøre huset rent.
Desværre medfølger der ingen ladestation til denne støvsuger, så du skal selv isætte ledningen når batteriet er fladt. Det betyder desværre også, at du skal have en oplader hængende i stikkontakten, og støvsugeren skal enten stå på gulvet eller ligge på en hylde.
Specifikationer
- Aftageligt batteri: Nej
- Brugstid: Op til 60 minutter
- Kapacitet støvbeholder: 0,9 liter
- Ladestation: Medfølger ikke
- Vægt: 4,5 kg.
Før du køber
Der er mange ledningsfrie støvsugere at vælge imellem, og priserne varierer fra cirka 1.000 kroner og helt op til 10.000 kroner. Se her, hvad du skal kigge efter, hvis du vil have den bedste støvsuger uden ledning.
- Brugstid
Mange af de billige modeller holder kun i 10-15 på en opladning. Vælg en model med mindste 20 minutter, hvis du bor i en større bolig. - Aftageligt batteri
Aftagelige batterier er smarte, fordi du kan forlænge brugstiden på din støvsuger. Vi anbefaler, at du vælger en støvsuger med aftageligt batteri, hvis din bolig er på mere end 100 kvm. - Mundstykker og tilbehør
Ledningsfrie støvsugere har oftest kun et mundstykke til hårde gulve. Vælg en model med børstemundstykke, hvis du har mange tæpper i din bolig. Møbel- og sprækkemundstykker er også nyttige at have.
- Kapacitet
Støvbeholderen skal gerne være på mindst 0,5 liter, så den ikke skal tømmes hele tiden. - Brugervenlighed
Det skal være nemt at bruge en ledningsfri støvsuger. Delene skal kunne samles og skilles ad på få sekunder, og den skal ikke larme for meget. - Vægt
Ledningsfrie støvsugere kan være rimelig tunge. Kig efter en model, som vejer mindre end 3 kg., hvis vægten har betydning for dig..
Hvilken ledningsfri støvsuger skal du vælge?
Der er mange gode støvsugere at vælge imellem, hvis du ikke ønsker en gammeldags model med ledning. Håndholdte, trådløse støvsugere fås i mange forskellige prisklasser, men du skal være opmærksom på tilbehøret. Der kan nemlig være stor forskel på anvendelsesmulighederne, alt efter hvilket tilbehør du får med.
Mundstykker til tæpper og hårde gulve
Mange ledningsfrie støvsugere kommer med et roterende børstemundstykke, der kan bruges på både hårde gulve og tæpper. Det er effektivt på tæpper, men larmer en del på hårde gulve. Hvis du ikke har tæpper i din bolig, skal du kigge efter en model med et blødt, roterende mundstykke.
Ekstra mundstykker
Nogle ledningsfrie støvsugere har små, roterende mundstykker til brug på møbler. Det er smart, hvis gerne vil holde sofaen ren og fri for hår, men også små måtter og gulvtæpper. Herudover kan det være en god idé at kigge efter robuste sprække- og børstemundstykker, som gør det nemmere at støvsuge langs hjørner og kanter.
Aftageligt batteri
Flere og flere støvsugere har aftageligt batteri. Det er smart, fordi du kan forlænge brugstiden, men også fordi batterierne ofte er støvsugerens svageste led. Hvis batteriet går i stykker og ikke kan udskiftes, skal hele støvsugeren måske kasseres. Kig efter en ledningsfri støvsuger med aftageligt batteri, hvis du ønsker en langtidsholdbar støvsuger.
Ladestation
Mange ledningsfrie støvsugere har en væghængt ladestation, men enkelte modeller har også en stander til gulvet. Det er smart, fordi støvsugeren automatisk oplades når den hænger eller står på sin plads, og du kan nemmere gribe fat i den når det skal gå hurtigt.
Teleskoprør
Nogle få modeller har et teleskoprør, som kan justeres i længden. Det er smart, fordi de kan tilpasses din højde, og det bliver således nemmere at opnå en god arbejdsstilling. Kig efter en ledningsfri støvsuger med teleskoprør, hvis arbejdsstillingen er vigtig for dig.
Fleksibel støvsugerslange
Med en fleksibel støvsugerslange bliver det blandt andet muligt at bruge den ledningsfrie støvsuger i garagen og i trange områder. Kig efter en ledningsfri støvsuger, hvor støvsugerslangen medfølger, eller kan købes som ekstraudstyr. Dyson sælger blandt andet fleksible støvsugerslanger til deres ledningsfrie støvsugere.
Vores research
Vi har gennemgået flere tests fra både Danmark og udlandet, for at finde de bedste ledningsfrie støvsugere på markedet. Vi har også læst brugeranmeldelser og rådført os med eksperter, for at blive klogere på forskellene af modellerne og behovene blandt slutbrugerne.
Herunder er de tests, vi har brugt i forbindelse med vores researcharbejde:
- Forbrugerrådet Tænk: Test af 109 ledningsfrie støvsugere (25. august 2022)
- Aftonbladet: Test af 10 ledningsfrie støvsugere (16. maj 2022)
- Tek.no: Test af 14 ledningsfrie støvsugere (18. juli 2022)
- Tek.no: Test af 15 ledningsfrie støvsugere under 5000 NOK (24. oktober 2022)
- Techtest: Test af Dyson V10 Absolute (8. oktober 2018)
- iNPUT: Test af Dyson V10 Absolute (15. januar 2019)
- Testfamilien: Test af Electrolux Ultimate 800 (6. december 2021)
- TrustedReviews: Test af Miele Triflex HX2 Pro (12. august 2022)