Med en højtryksrenser går det hurtigt og nemt med at vaske terrassen, bilen eller cyklen. Havemøblerne kan også vaskes på få minutter, så du kan bruge tiden på andre ting. De bedste højtryksrensere er ikke nødvendigvis de dyreste, viser tests og anmeldelser. Vi guider dig til de bedste højtryksrensere til prisen.
7 bedste højtryksrensere i test
Hvis du leder efter den bedste højtryksrenser til specifikke formål, kan du bruge vores guide. Vi har samlet de bedste højtryksrensere i forskellige kategorier, alt efter hvad de primært er lavet til.
Bedste all-round højtryksrenser
Nilfisk Core 150-10 PowerControl
Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- God og solid byggekvalitet.
- Smart med lukket slangetromle.
- Lang rækkevidde på 10 meter.
- Står godt og stabilt.
Ulemper
- En smule støjende.
- Lidt omstændeligt at skille lansen ad.
Højtryksrensere fra Nilfisk klarer sig generelt godt i test, og Core 150-10 PowerControl er ingen undtagelse. Her får du altså en god all-round højtryksrenser, der kan anvendes til en lang række opgaver. Der medfølger forskellige dyser, vaskehoveder og børster, så du bliver klædt på til at vaske terrassen, bilen, cyklen og andre ting.
En af de tests, som Nilfisk Core 150-10 PowerControl udmærker sig i, er Tek.no’s højtryksrenser test. Den får en samlet bedømmelse på 8,5 ud af 10, og den roses blandt andet for at have god rækkevidde og en stabil konstruktion. Den har et fint tryk og er nem at opbevare, da lansen kan skilles ad. Den indbyggede slangetromle gør det ligeledes nemt at holde styr på slangen, så den ikke roder.
Af de få ulemper, som er værd at nævne, er støjniveauet. Det er en relativt støjende højtryksrenser, men dette er ikke nødvendigvis et problem. De fleste bruger alligevel kun højtryksrenseren i få minutter ad gangen.
Specifikationer
- Slangelængde: 10 meter
- Slangeoprulning: Ja, indbygget tromle
- Sæbebeholder: Ja (skumspray med dunk)
- Tryk: Op til 150 bar
- Trykjustering: 3 trin
- Ledningslængde: 5 meter
- Vandforbrug: Maks. 468 liter/time
- Vægt: 11,2 kg.
Bedste billige højtryksrenser
Bosch UniversalAquatak 130
Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Praktisk højtryksrenser på kun 7,8 kg.
- Fin tilbehørspakke, der indeholder det mest nødvendige tilbehør.
- Nem at pakke sammen efter brug.
- God sæbedispenser til vask af bil og cykel.
Ulemper
- Slange er relativt kort – kun 6 meter.
- Ingen slangetromle. Slangen skal rulles på holderen med håndkraft.
Den bedste billige højtryksrenser er Bosch UniversalAquatak 130. Den klarer sig godt i test hos Tek.no, og fås til en meget rimelig pris.
Højtryksrenseren fra Bosch er et glimrende valg for dig, der ofte har brug for at vaske mindre områder omkring huset. Som det er tilfældet med de fleste grønne Bosch-produkter er UniversalAquatak 130 solidt bygget, og alt nødvendigt tilbehør medfølger i pakken. Det inkluderer blandt andet en trio-dyse med viftestråle, rotationsstråle og punktstråle, samt en højtryksdyse til 450 milliliter vaskemiddel.
Da det er en billigere højtryksrenser, er der selvfølgelig også sparet nogle enkelte steder. På Bosch UniversalAquatak 130 er der således ingen kabeltromle, og slangen er kun 6 meter lang. Det betyder så til gengæld, at den er en smule lettere end andre modeller i samme klasse. Vægten er på 7,8 kilo uden tilbehør.
Specifikationer
- Slangelængde: 6 meter
- Slangeoprulning: Nej
- Sæbebeholder: Ja (højtryksdyse med 450 ml. dunk)
- Tryk: Op til 130 bar
- Trykjustering: 3 trin
- Ledningslængde: 5 meter
- Vandforbrug: Maks. 380 liter/time
- Vægt: 7,8 kg.
Bedste mellemtryksrenser
Worx HydroShot WG630E
Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Effektiv mellemtryksrenser til vask af bil og cykel.
- Adaptere medfølger til vandhane eller vandbeholder.
- Batteridrevet – kræver ingen stikkontakt.
- Robust byggekvalitet.
Ulemper
- Beskeden tilbehørspakke.
- Batterier er dyre.
- Relativt højt vandforbrug.
Den bedste mellemtryksrenser er Worx Hydroshot WG630E. Den er bedst i test hos Gør Det Selv, og fås tilmed til en fornuftig pris. Mellemtryksrenseren fra Worx er ledningsfri og leveres med både batteri og lader, samt koblingsstykker til vandhane eller -beholder.
Worx Hydroshot WG630E er et godt alternativ til de kraftigere højtryksrensere, hvis du primært skal bruge den til at vaske bilen eller cyklen. Her behøver man kun sjældent en højtryksrenser, og mellemtryksrenseren er således en bedre og mere økonomisk rentabel løsning. Den kan stadig levere et vandtryk på op til 25 bar, men vandmængden er på højst 210 liter vand i timen på den højeste indstilling.
Til sammenligning med andre mellemtryksrensere er Worx Hydroshot WG630E dog en anelse dyr i drift, og mærket er stadig relativt ukendt. Derfor kan det være svært at skaffe nyt tilbehør eller reservedele, medmindre du kan finde dem på nettet.
Specifikationer
- Slangelængde: 6 meter
- Slangeoprulning: Nej
- Sæbebeholder: Medfølger ikke (men kan tilkøbes)
- Tryk: Op til 25 bar
- Trykjustering: 2 trin
- Vandforbrug: Maks. 210 liter/time
- Vægt: 1,6 kg. (uden batteri)
Bedste kraftfulde højtryksrenser
Kärcher K 7 Premium Power Control Home
Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- En af de kraftigste højtryksrensere til private.
- Solid byggekvalitet.
- Fremragende tilbehør til vask af terrassen.
- God 3-i-1 spraylanse medfølger.
Ulemper
- Relativt stor og tung. Vejer 17,9 kg. uden tilbehør.
- Stort vandforbrug (op til 600 liter/time).
Den bedste kraftfulde højtryksrenser på markedet er Kärcher K 7 Premium. I Power Control Home-udgaven får du også en god tilbehørspakke, som kan bruges til vask af terrassen og bilen. Den fås også i andre versioner med større eller mindre tilbehørspakker, og tilbehøret kan ligeledes købes separat.
En af de store fordele ved at vælge en højtryksrenser fra Kärcher, er at reservedele føres i et stort antal byggemarkedet og havecentre rundt omkring i landet. Hvis noget går i stykker, kan du altså nemt finde en reservedel eller nyt tilbehør.
Kärcher K 7-højtryksrensere er de kraftigste til privatkunder, og trykket kan komme helt op på 180 bar. Det betyder dog også, at vandforbruget kan snige sig op på 600 liter i timen, hvilket er højere end på de fleste modeller.
Specifikationer
- Slangelængde: 10 meter
- Slangeoprulning: Ja, indbygget tromle
- Sæbebeholder: Ja (medfølgende flaske)
- Tryk: Op til 180 bar
- Trykjustering: Fra 20 til 180 bar
- Ledningslængde: 5 meter
- Vandforbrug: Maks. 600 liter/time
- Vægt: 17,9 kg.
Nilfisk Core 125-5 EU
Bedste kompakte højtryksrenser
Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Letvægter – vejer kun 6,4 kg.
- Smart tromle til vandslangen.
- Relativt økonomisk i drift – vandforbrug på højst 438 liter/time.
- Stabilt design. Vælter ikke under brug.
- Glimrende skumsprayer.
Ulemper
- Besværligt at opbevare ledningen.
- Rimelig støjende.
Den bedste kompakte højtryksrenser er Nilfisk Core 125-5 EU. Modellen er den mindste i Core-serien, og vejer kun 6,4 kilo. Alligevel får du en god og effektiv højtryksrenser, der klarer de fleste opgaver med tilfredsstillende resultat.
Core 125-5 fås med forskellige tilbehørspakker, alt efter hvad du har behov for. Du kan også købe tilbehøret separat, når/hvis du får brug for det. I den billigste udgave får du et 2-i-1 dysesystem samt en skumsprayer med dunk, så du nemt kan vaske det meste.
Som det kendes fra andre Nilfisk Core-modeller, er der en praktisk tromle til vandslangen. Så kan du nemt rulle slangen op, så den ikke bliver bukket eller ødelagt. Desværre er der også visse kompromiser, hvilket nok er uundgåeligt i denne klasse. Et af disse er ledningen, som er besværlig at opbevare på højtryksrenseren, samt en relativt støjende motor. Vi mener ikke at dette er noget stort problem, men det er værd at være opmærksom på.
Specifikationer
- Slangelængde: 5 meter
- Slangeoprulning: Ja, indbygget tromle
- Sæbebeholder: Ja (medfølgende flaske)
- Tryk: Op til 125 bar
- Trykjustering: 2 trin (kræver skift af dyse)
- Ledningslængde: 5 meter
- Vandforbrug: Maks. 438 liter/time
- Vægt: 6,4 kg.
Bedste højtryksrenser til store arealer
Nilfisk E 145.4-9 X-TRA EU
Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- God og kraftig byggekvalitet.
- Masser af kræfter til at klare alle opgaver.
- Smart slangeoprul, der gør det nemt at rulle slangen ind og ud.
- Glimrende tilbehør.
Ulemper
- Strømledningen er besværlig at rulle på holderen.
- En smule tung. Vejer 18,6 kg. uden tilbehør.
Den bedste højtryksrenser til store arealer er Nilfisk E 145.4-9 X-TRA EU. Sværvægteren er både robust og stabil under brug, og derfor kan den dække flere kvadratmeter uden at vise tegn på slitage.
En detalje, der også fungerer godt, er slangeoprullet. Højtryksrenseren er simpelthen udstyret med en stor tromle øverst, som gør det muligt at rulle slangen ind og ud uden det store besvær. Og selvom trykket ikke er markedets højeste, er effektiviteten i top. Det er en fordel for økonomien, da den bruger mindre vand end tilsvarende modeller.
En lille anke er at den er tung, hvilket for nogen kan være en ulempe. Ledningsoprullet er heller ikke særlig smart, da det er placeret nede på siden af kabinettet. Du skal altså ned på knæ, for at rulle ledningen sammen.
Specifikationer
- Slangelængde: 9 meter
- Slangeoprulning: Ja, udvendig tromle
- Sæbebeholder: Ja (medfølgende flaske)
- Tryk: Op til 145 bar
- Trykjustering: 2 trin (kræver skift af dyse)
- Ledningslængde: 5 meter
- Vandforbrug: Maks. 500 liter/time
- Vægt: 18,6 kg.
Bedste højtryksrenser til bilvask
Kärcher K 2 Car
Prissammenligning vises i samarbejde med forhandlerne.
Fordele
- Glimrende udstyr til vask af bilen.
- Meget let – vejer kun 4,8 kg.
- Fornuftig pris.
Ulemper
- Støjer rimelig meget.
- Savner et opbevaringssystem til vandslangen.
- Lidt billig byggekvalitet.
Den bedste højtryksrenser til bilvask er Kärcher K 2 Car. Det er en god og simpel højtryksrenser, som leveres med skumsæbe og vaskebørste. Så kan du komme i dybden med bilvasken på kort tid, uden at du bliver udmattet. Højtryksrenseren vejer nemlig kun 4,8 kilo, og er dermed blandt de letteste på markedet.
Højtryksrenseren er den mindste model i det vanlige gule design, men den er altså kraftig nok til at vaske bilen. Vandtrykket er da også op til 110 bar, hvilket i de fleste tilfælde er mere end rigeligt.
Af små ulemper er det værd at nævne, at der ikke er noget system til oprul af vandslangen. Strømledningen kan rulles op i en holder på siden, men sidder ikke fast. Da der er tale om en relativt lille højtryksrenser, er dette ikke et særlig stort problem for os.
Specifikationer
- Slangelængde: 8 meter
- Slangeoprulning: Ingen
- Sæbebeholder: Ja (medfølgende flaske)
- Tryk: Op til 110 bar
- Trykjustering: Nej
- Ledningslængde: 5 meter
- Vandforbrug: Maks. 360 liter/time
- Vægt: 4,8 kg.
Før du køber
Før du køber ny højtryksrenser, skal du tænke over dine behov. Forskellige modeller fås med forskelligt tilbehør, der kan være nyttigt til vask af eksempelvis terrassen og/eller bilen. Du skal også være opmærksom på ydeevnen, vægten og flere andre ting. Se hvad du skal være opmærksom på herunder.
- Styrke
Højtryksrenseres styrke måles i vandtrykket (antal bar). Jo højere vandtryk, jo højere styrke. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvis du har særligt genstridige områder i din have. Vær dog opmærksom på, at et højere vandtryk også medfører højere vandforbrug. - Brugervenlighed
Er det nemt at skifte tilbehør, samt rulle strømkabel og vandslange ind efter brug? Højtryksrenseren skal være nem at anvende, så husk at tjekke dette. - Tilbehør
Får du det nødvendige tilbehør med i pakken, eller kan det tilkøbes? Hvis du skal vaske bilen eller terrassen, kan det være rart med forskellige børster og dyser med forskellige spraymønstre.
- Støjniveau
Højtryksrensere kan være meget støjende. Det skyldes den indbyggede motor, som kører under brug. Vælg gerne en model med en støjsvag motor, hvis du vil undgå at blive uvenner med naboen. - Størrelse
Du kan få højtryksrensere, som er store eller små. De fylder en del, så husk at vælge en model i rette størrelse. Har du pladsproblemer, kan du med fordel vælge en model, hvor lansen kan skilles ad. - Vægt
Højtryksrensere kan være rimelig tunge, men der findes også lette modeller. De tunge modeller har dog ofte hjul under sig, så du ikke skal bære rundt på dem. Vælg en lettere model, hvis du skal bære den i hånden.
Vores research
For at finde de bedste højtryksrensere, har vi gennemgået testresultater og brugeranmeldelser. Fortrinsvis fra Danmark, men også fra udlandet.
Vi har også rådført os med eksperter på området, for at blive klogere på forskellene mellem de enkelte modeller. Det er eksempelvis vigtigt at vælge en højtryksrenser med den rette styrke, kapacitet og vandforbrug. Derudover er byggekvaliteten også vigtig.
Herunder er et udpluk af nye og relevante højtryksrenser-tests:
- Tek.no: Test af 8 højtryksrensere under 4000 NOK (1. april 2022)
- Tek.no: Test af 9 højtryksrensere til ca. 2000 NOK (25. marts 2022)
- Testfakta: Test af 8 højtryksrensere (19. april 2022)
- Gør Det Selv: Test af 6 mellemtryksrensere (3. maj 2022)
- Gør Det Selv: Test af 7 højtryksrensere (7. juni 2021)
- Gør Det Selv: Test af 7 højtryksrensere (1. maj 2019)
2 kommentarer
Elendig undersøgelse og praktisk indsigt i produkterne ???
Hej Henrik,
Tak for din feedback. Jeg er ked af at læse, at artiklen ikke levede op til dine forventninger. Er det noget bestemt, du savner, som evt. kan forbedre kvaliteten af artiklen?
Venlig hilsen
Thomas, Boligfakta.dk