Fritstående håndvaske står oven på bordpladen, og kan enten være runde, ovale eller firkantede. Her har vi samlet nogle af de flotteste fritstående håndvaske. Se dem alle herunder.
Bathlife Geist – rund hvid håndvask med flad bund

Bathlife Geist er en flot og moderne fritstående håndvask. Den passer perfekt ind i det minimalistiske badeværelse, hvor form og funktion går hånd i hånd.
Den fritstående Geist håndvask er kun 12 centimeter høj, og fremstillet i et materiale kaldet Solid Surface. Det er et kompositmateriale, som både er let og holdbart.
Håndvasken har et tidløst design, og der er ikke noget overløb. Det manglende overløb er med til at give håndvasken et mere simpelt look, som er eftertragtet på badeværelset.
Bathlife Geist har en diameter på 38 centimeter, og passer derfor til både store og små badeværelser.
Bathlife Sizu – stor oval fritstående håndvask i komposit

Hvis du gerne vil en tand højere op i størrelsen, er Bathlife Sizu et oplagt valg. Den ligner til forveksling den mindre Geist-håndvask, men den er oval i formen og 58 centimeter bred. Det er altså en god og rummelig håndvask, som passer til det praktiske badeværelse.
Også her er der tale om et minimalistisk look og et simpelt formsprog, der egner sig særdeles godt til den skandinaviske indretningsstil.
Den fritstående Sizu håndvask er mat hvid og lavet af et kompositmateriale ved navn Solid Surface, som både er let og holdbart.
Bathlife Skatt – firkantet håndvask til bordet

Bathlife Skatt er en herlig fritstående håndvask, som tiltaler minimalisten. Den er nemlig firkantet, og måler 40,6 centimeter i både bredden og dybden.
Håndvasken findes i flere varianter, heriblandt hvid, børstet nikkel, mat hvid eller mat sort. Der er intet overløb, og bundventilen er også holdt i samme farve som resten af vasken for at fuldende det simplistiske udtryk.
Bathlife Skatt vil fungere fint i et moderne skandinavisk badeværelse, og du kan passende placere to ved siden af hinanden.
GemLook GL305 – fritstående håndvask i gul onyx

Drømmer du om en helt unik fritstående håndvask, skal du tage et kig på GemLook GL305. Håndvasken er formet som en bowle, der står på bordet, og den er lavet af onyx sten. Stenen bruges oftest til smykker, på grund af det specielle udtryk, men her har man altså valgt at bruge det til en fritstående håndvask. Det er vellykket, synes vi.
Som det gør sig gældende med alle slags natursten, er hver enkelt GemLook GL305 unik i strukturen. Der kan altså forekomme små variationer i farven/nuancerne, hvilket også betyder at du får en helt unik håndvask til dit badeværelse.
GemLook GL305 måler 40 centimeter i diameter, og har en højde på 15 centimeter.
GemLook GL395 – oval håndvask med antikt kobber look

Hvis du har været en tur i Sydøstasien, har du sikkert set en håndvask ala GemLook GL395. Den fritstående håndvask er lavet af kobber, som er blevet slået med en hammer for at skabe det smukke finish. Hver af disse håndvaske er fremstillet med håndkraft, og du får således en helt unik håndvask til dit badeværelse.
GemLook GL395 kan tilføre dit badeværelse en skøn, orientalsk charme, og den passer perfekt ind i den mørke eller farverige indretning. Her kan du altså for alvor lade din personlige stil skinne igennem, så badeværelset ikke blot bliver kedeligt og anonymt.
Den fritstående GL395 håndvask måler cirka 50 x 38 centimeter i bredden og dybden, og den er 19 centimeter høj.
GemLook GL442 – fritstående håndvask i sort kobber

GemLook GL442 er med det elegante look et perfekt valg til mange forskellige indretningsstile. Den fritstående håndvask kan både gå til den minimalistiske indretningsstil, men også den klassiske eller mere farverige stil.
Som du måske har opdaget, har GemLook valgt at specialisere sig i produkter af naturmaterialer. Det gælder blandt andet denne håndvask, som er fremstillet af kobber. Den er tilmed håndlavet og hamret på begge sider, så hver håndvask repræsenterer et unikt stykke arbejde.
GemLook GL442 måler cirka 47 centimeter i diameter, og den er kun 10 centimeter høj.
GemLook GL420 – håndlavet håndvask i messing

GemLook GL420 skinner så flot, og passer perfekt til det moderne badeværelse. Det er næsten ligegyldigt hvilken stil du er til, da den går til lidt af hvert.
Den fritstående håndvask er rundt og måler 40 centimeter i diameter, så du kan enten have en enkelt håndvask eller to stående ved siden af hinanden.
Som det kan ses på billedet er håndvasken hamret på ydersiden, for at give den et nopret udseende. Processen udføres med håndkraft, så hver enkelt lille “bule” er lavet med en hammer. Af samme grund er hver eneste håndvask unik, så her får du altså en helt speciel håndvask.
GemLook GL420 er 15 centimeter høj, og der er ikke noget overløb.
BDA Living Tromsø – fritstående håndvask i sort porcelæn

Tromsø-håndvasken er fritstående, men formet som en håndvask til nedfældning. Den har både overløb og hanehul, hvilket gør den mere praktisk i brug end andre fritstående håndvaske.
Du kan få Tromsø-håndvasken i både sort og hvid keramik. Specielt for den sorte model er, at overfladen er mat med en grov tekstur, hvorimod den hvide model er blank.
Håndvasken måler 59,5 centimeter i bredden, 41 centimeter i dybden og 17 centimeter i højden. Det er en fantastisk flot håndvask, der er designet til at stå frit på et vaskeskab i størrelserne 60, 80, 100 eller 120 centimeter..
Svedbergs Flod – hvid fritstående håndvask i tidløst design

Hvis du er til tidløst design, skal du tage et kig på denne fritstående håndvask fra Svedbergs. Modelnavnet er Flod, og det beskriver ganske præcist hvordan håndvasken fungerer: I stedet for den klassiske vandhane er der et udløb, som sender en “flod” af vand ned i håndvasken. Du kan selvfølgelig også vælge et andet armatur, da det ikke medfølger som standard.
Den fritstående håndvask er lavet af porcelæn, og den har et dejligt tidløst look. En plan overflade ved siden af armaturet gør det muligt at placere en sæbeskål eller lignende, så den altid er indenfor rækkevidde når der skal vaskes fingre.